Det er egentlig pudsigt: Man bærer rundt på fornemmelsen af, at der skrevet stolpe op og stolpe ned på dansk om Stalin, Sovjetunionens brutale diktator fra 1929 til 1953. Men trods en hyppig anvendelse af begrebet 'stalinisme' i de senere års debat om venstrefløjen, og desuagtet den britiske historiker Simon Sebag-Montefiores kæmpeværk om Stalin, der udkom i dansk oversættelse tidligere på året, så er der faktisk et tomrum i den hjemlige historieforskning i forhold til netop Stalin. Hvem han var, hvad han stod for og hvorfor han iværksatte sine berygtede udrensningskampagner, der kostede millioner af uskyldige sovjetborgere livet, det er nogle af de elementære spørgsmål, som også en dansk historieinteresseret offentlighed kan have interesse i at få besvaret. Og på den front sker der endelig noget: Bent Jensen, professor ved Syddansk Universitet, har nu udsendt en biografi om 'stålmanden', og pålidelige kilder melder om, at vi inden årets udgang vil have fået yderligere to danske skildringer af den sinistre despot. Det er en lovende udvikling, men desværre starter det ikke helt så formidabelt som forventet. Bent Jensen, der ellers er landets førende kapacitet inden for emnerækken 'Sovjetunionen, Gulag, kommunisme', får ikke rigtig pustet liv i materialet. Savner dynamik og nødvendighed Hvis man slet ikke kender Stalins liv og levned er det en særdeles kompetent indføring, men har man derimod en vis indsigt i historien om den georgiske dreng Iosif Vissarionovitj Dsjugasjvilis forvandling til den revolutionære aktivist 'Koba' og senere omdannelse til parti- og statsleder under navnet 'Stalin', har man ikke udsigt til overraskelser eller nye interessante teser. Vi gyser over Stalins paranoide karaktertræk og hans slæng af følgagtige og afstumpede rådgivere, men det har vi gjort så mange gange før. Som altid, når Bent Jensen sætter pen til papir, kan man lade sig rive med af hans ligefremme formidlingsform. Der er ikke noget videnskabsgermansk vrøvl, som skal gøre det ud for hård videnskab. Jensen gør sig i hård lidenskab, uden at give køb på fagligheden. Det hele er godt og rigtigt, hvis bare ikke det havde været så pokkers velkendt. Bent Jensen, der i forordet nævner, at han har skrevet bogen på forlagets opfordring, går slavisk til værks, og selv om billedet af Stalin tilføjes alle tænkelige facetter, synes bogen at savne den dynamik og inderlige nødvendighed, som drev ned af siderne i hans forrige fremstilling af stalinismens rædselsgerninger, 'Gulag og glemsel' (2002). Lenin hviler i historiens sarkofag Som læser sidder man i stedet og ønsker, at forlaget havde bedt Ruslandseksperten Jensen om at bruge sin viden på en biografi om Lenin, manden, der lukkede Stalin ind i bolsjevikkernes inderkreds, men på sit dødsleje advarede mod at lade ham få kontrol med partiapparatet. Denne anmelder husker fra historiestudiet i midten af 1990'erne, hvordan en ellers sindig og gemytlig svensk lektor blev nærmest kolerisk ved nævnelsen af Lenins navn. »Han är historiens sande massmörder«, hvæssede 'vanliga Svensson' og lod ingen tvivl om, at den ellers så uantastede Vladimir Iljitj Lenin kunne fortjene at blive kigget nøjere efter i sømmene. Det er han blevet, bevares, og få er vel i tvivl om hans ansvar for de blodige voldsexcesser under den russiske borgerkrig, men det havde stadig været langt mere udfordrende - i betydningen politisk farligt - at se Lenin dissekeret af en dansk kender. Der er jo stadig dem, som vil sværge ved, at Stalin blot var en hæslig gevækst på det ellers smukke projekt, Lenin var ved at opbygge. Der er ikke længere noget på spil i forhold til Stalin. Lenin derimod hviler fortsat trygt i historiens sarkofag. Højst ufortjent.