Hvor Bøghs bog handler om danskere, der frivilligt, ja med ildhu, udførte barbariske gerninger for Adolf Hitler, handler Lars G. Peterssons lille skrift om tyskere, der ikke ville følge Det Tredje Riges øverste figur i kampen for et 'racerent' Europa. Emnet er desertører fra Værnemagten. Med afsæt i tre mænds personlige beretninger skildrer forfatteren, hvorfor de brød deres troskabsed til Der Führer, og hvilke konsekvenser det fik. Henrettelser Ifølge bogen blev cirka 30.000 tyske soldater dømt for faneflugt. 20.000 af disse blev henrettet eller udkommanderet til militære opgaver, de ikke ville slippe fra i live. Historien om de tre desertører er en fascinerende modhistorie til den klassiske beretning om den standhaftige soldat, der parerer ordrer uanset hvad. Mistro og chikane I denne historie møder vi mænd, der som unge ikke ønskede at dræbe sagesløse civile, og som var utilpasse ved hærens krav om ubetinget lydighed. Forfatteren gør ikke noget for at skjule sin sympati med sine hovedpersoner, og han kan derfor heller ikke sløre, at han finder det bundhamrende uretfærdigt, at det i efterkrigstidens Vesttyskland var muligt for nazistiske embedsmænd at fortsætte i statsapparatet samt for millioner af krigsveteraner, hvoraf mange havde medvirket til krigsforbrydelser, at opnå pension. De, der sagde 'nej' til Hitlers krig, blev derimod betragtet som landsforrædere og måtte for manges vedkommende friste en trist tilværelse med mistro og chikane fra det omgivende samfund. Lars G. Petersson sætter til gengæld en fin lille mindetavle over disse glemte skæbner.