»En god illustration er et billede, der formidler en historie på en sådan måde, at det udvider teksten og samtidig kan stå alene«, siger tegneren Lilian Brøgger. For at få H.C. Andersens eventyr 'Ole Lukøie' til at fremstå lige så frisk, som da det blev skrevet, gik hun i 1985 til historien med krasse farver og nutidselementer som tv på billederne. Det vakte vild vrede blandt anmelderne, der syntes, at hun skulle holde op med at ødelægge Andersen. Med og mod I dag regnes Lilian Brøgger for en af landets allerbedste illustratorer, og hendes arbejde med Andersen har givet hende en fremtrædende plads i Thorkild Borup Jensens store illustrationshisto-rie 'H.C. Andersens eventyr i billeder', der udkom i 2004 og netop er trykt i andet oplag. Og som man kan se på bidragene fra nogle af hendes yngre kolleger, har frækheden givet pote. Nu tegnes der ikke kun med, men også mod historierne, som når Dorte Karrebæk gør prinsessen på ærten til en initiativrig pige på jagt efter en passende prins. Kunstnerisk diskretion Siden de første eventyr udkom i 1830'erne, har det været fast praksis at illustrere dem, måske fordi de var »fortalte for Børn«. Fra Andersens egen tid stammer de kendte illustrationer af Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølich, der tog over, da Pedersen døde, men også tyskerne var med. Når Andersen selv kunne vælge, foretrak han illustrationer, der forholdt sig så diskret som muligt til det egentlige, nemlig digtningen, men han havde pli nok til ikke at såre mere selvstændige illustratorer med sin mening. I Thorkild Borup Jensens illustrationshistorie kan man se eksempler på illustrationer af enhver slags og fra hele verden. Eventyrene er inddelt i tre temaer, 'De små væseners eventyr', 'Spøg og skæmt i eventyrene' og 'Den dybe alvors eventyr', og inden for hver kategori viser bogen adskillige eksempler på, hvordan det samme eventyr kan fortolkes.