0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bøddel med reformvilje

Amerikansk sovjetolog blotlægger ondskabens væsen i biografi om Stalins sikkerhedschef Berija og leverer en overraskende hypotese.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der kan ikke forskes nok i stalinismens forbrydelser.

Derfor er det kærkomment, at den første store og systematiske biografi over Stalins sikkerhedschef, Lavrentij Berija, nu foreligger på dansk.

Formildende dæmon
Den amerikanske sovjetolog Amy Knight leverer en systematisk og veldokumenteret fortælling om en politisk karriere for manden, der ifølge den gængse opfattelse i Rusland spredte mere ondskab end Stalin selv. Heri ligger bogens aktualitet.

Knight beskriver overbevisende, hvordan Berija-skikkelsen også i dag er den store dæmon, der bruges til at kaste et mere formildende skær over Stalin i Rusland.

Forsøg på afstalinisering
Hun leverer også den for de fleste nok overraskende tese, at Berija havde et reformprogram for afstalinisering i det økonomiske og delvist det politiske liv, som måske kunne have sikret en mere konsekvent afstalinisering end den halvhjertede, som Stalins efterfølger, Nikita Khrusjtjov, stod for.

Manden, der på Stalins vegne forestod deporteringen af en række ikke-russiske folk i perioden 1941-45, ønskede bl.a. efter dennes død at styrke de ikke-russiske folkeslag.

Det var ifølge Knight et af stridspunkterne mellem Berija og Khrusjtjov i magtkampen efter Stalins død i marts 1953, der endte med henrettelse af Berija i december samme år.

Stalinismens skabelseshistorie
Berija stammede fra Georgien ligesom Stalin, men var af en anden generation som tyve år yngre end manden, hvis personkult Berija mere end nogen anden blev arkitekt bag. Berija blev født i 1899 i Sukhumi-distriktet i Georgien som del af minoriteten, mingrelerne.

Han udnyttede til perfektion Stalins mistro til alt og alle for at fremme sin egen vej til toppen af det sovjetiske apparat, efter at han i 1917 havde tilsluttet sig Lenins bolsjevikker.

I 1920 blev den unge Lavrentij tilknyttet den hemmelige tjeneste Tjekaen i Aserbajdsjan og overflyttet til samme funktion i Georgien året efter. Knights fortælling bør være pligtlæsning for alle, der stadig nærer forestillingen om, at stalinismen var en afvigelse fra leninismen.

Gennem fokus på udviklingen i Berijas grønne ungdom, hvor han deltog aktivt i de første massehenrettelser af »klassefjender« - terroren, der blev sat i gang af Lenin - indkredser Knight stalinismens skabelseshistorie.

Nøgent portræt
I 1926 blev Berija formand for Georgiens GPU (efterfølger for Tjekaen), men allerede forinden havde beboerne i den georgiske hovedstad, Tblisi, set Berija følge efter lastbiler med »halvnøgne, mensjevikiske fanger« (tilhængere af det mere moderate kommunistiske mindretal) til massehenrettelser uden for byen.

Han blev partileder i Georgien i 1931 og hentet til Moskva i 1938 som leder af NKVD, Folkekommissariatet for Indre Anliggender. Knight føjer ny viden til billedet af de store udrensninger, som han styrede fra Kreml, og livet i øhavet Gulag, som Berija fik ansvaret for.

Mest ny viden leverer hun imidlertid om Berijas udnyttelse af Stalins paranoia og udpegning af syndebukke for interne oprør i partiet og sikkerhedstjenesten imod brutaliteten, som Stalins og Berijas landsmænd i starten kom til at lide ekstraordinært hårdt under.

Ved brug af alt tilgængeligt arkivmateriale, breve stillet til rådighed af private og interview med forskere og almindelige overlevende fra Berijas familie og omgangskreds tegner Knight et nøgent portræt af bødlen, som han var. Men hendes tanker om, hvem han kunne være blevet, er ikke mindre spændende.

Forsvarede den ikke-russiske befolkning
Knight dokumenterer, hvordan forholdet mellem Stalin og Berija forværredes, så den næstmægtigste mand i Kreml blot ventede på, at Stalin skulle dø og gjorde sit til at fremskynde diktatorens død for at sikre sin egen overlevelse.

Berija havde på det tidspunkt tydeligt vist, at han havde en helt anden dagsorden på mindst to fronter. For at reformere og dynamisere økonomien ville han styrke statsapparatets magt frem for partiets. Han stod også frem som »en ihærdig forsvarer for de ikke-russiske befolkningsgruppers sag i forhold til det russiskdominerede centrum«.

Knight konkluderer: »Hvis ikke Berija var faldet, kunne det sagtens tænkes, at han ville have fortsat det pragmatiske program for afstalinisering og liberalisering, som han indledte i de første tre måneder efter Stalins død«.

Han kunne ifølge Knight havde udviklet sig som Jurij Andropov, der efterfulgte Leonid Bresjnev som partileder i 1982. En mand, som i 15 år havde været skånselsløs KGB-chef, men som satte sig i spidsen for en proces, der banede vejen for Mikhail Gorbatjovs perestrojka.

Frysende flot beretning
Faren er, at der måske kan gøres for meget ud af Berijas relative reformvilje. Fordelen er, at Knight sætter fokus på, at Khrusjtjov brugte opfattelsen af Berija som symbolet på den stalinistiske ondskab for at afværge angreb på det stalinistiske system selv.

Historien om Berija og dette system er fascinerende velfortalt, så man sluger bogen som den bedste kriminallitteratur.

En frysende flot beretning om, at virkeligheden overgår fantasien, når det gælder den menneskelige ondskab og de forkvaklede sind bag sovjetsystemet.