Politibetjent Rasmus Laurits Martin Christensen vandt sig uvisnelig hæder, da han en dag i 1890 med sine arme greb den fireårige Wilhelmine, der fra femte sals højde faldt ned fra taget i familiens ejendom i Saxogade i København. Lille Wilhelmine reddede livet, og betjent Christensen blev tildelt Medaljen for Ædel Daad. Dekorerede borgere Dette hverdagsdrama er blot en af de mange beretninger og gode historier om mennesker, der har gjort en særlig indsats, som bogen 'Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn' er spækket med. På fredag udkommer dette store værk om et kongerige, der ikke er karrig med at dekorere sine borgere. Heltemodig tipoldefar En kvart million danskere er gennem de seneste 500 år blev betænkt med denne form for officiel anerkendelse, og bogen beskriver rødderne til det moderne ordensvæsen, der ser helt anderledes ud, end da kong Christian I omkring 1457 skabte broderskabet Guds Moders Selskab, som få år senere udviklede sig til Elefantordenen - Danmarks fornemste hædersbevisning, der også rangerer særdeles højt i sit internationale selskab af ordener. Det er statsadvokat ved Højesteret Lars Stevnsborg, 51, der har skrevet denne usædvanlige bog. Det har taget ham 15 år at samle alle flige af ordnernes farverige historie, men hans interesse for ordensvæsenet er meget ældre. I 18-års fødselsdagsgave fik han af sin bedstemor en pakke med gamle fotografier og soldaterpapirer fra Slesvigskrigene midt i 1800-tallet. Her var også masser af materiale om Lars Stevnsborgs tipoldefar, som var med i krigene i 1848 og i 1864, og som i den anledning blev dekoreret med datidens medaljer. Det førte Stevnsborg ind på slægtsforskningen og siden på dansk ordenshistorie. »Det er først og fremmest personerne i denne bog, der interesserer mig - deres baggrund og de usædvanlige handlinger, der betød, at kongen eller samfundet ønskede at hædre dem«, siger Lars Stevnsborg. Den fornemste pryd 'Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn' åbner naturligvis med landets fornemste pryd - Elefantordenen. Lars Stevnsborg går grundigt til værks og fortæller om ordenens historie, udvikling, udseende (ja, hver elefant er forskellig fra de andre!) og tildelingspraksis. Også den langt mere udbredte Dannebrogorden beskrives indgående, og så fortsættes der ellers til de mangfoldige medaljer og hæderstegn, som Danmark er så rig på - fra Den kongelige belønningsmedalje og Hæderstegnet for Slaget på Reden i 1801 over kunstnermedaljen Ingenio et Arti og Kong Christian X's Frihedsmedalje til Grønlands Hjemmestyres Fortjenstmedalje, Hæderstegnet for Landpostbude for lang og tro tjeneste og Dronning Ingrids Mindemedaille - 23 tætskrevne og fotomættede sider, der også fortæller om de senest tilkomne danske hædersbevisninger - de ti år gamle Forsvarets medalje for tapperhed og Forsvarets medalje for faldne og sårede i tjeneste, der begge er indstiftet som følge af Danmarks større engagement i internationale konflikter. Det populære monarki »For mig er ordensvæsenet en del af den nationale identitet. Det er rodfæstet i kulturen, og alle danskere kender formentlig mindst én, der er dekoreret«. »Det er et spændende område inden for historien. Og så knytter ordensvæsenet sig naturligvis også til monarkiet, som er uhyre populært«, svarer Lars Stevnsborg på spørgsmålet om, hvorfor en travl embedsmand bruger sin fritid gennem mange år på noget så forholdsvist marginalt som kors, bånd og stjerner. »Jeg forestiller mig, at bogen henvender sig til fagfolk som numismatikere, heraldikere og kulturhistorikere, men den er også spækket med personal- og militærhistorie, så der er også meget at hente for folk med almindelig, historisk interesse«. Knaphulskløen Indtil 1808 angik ordensvæsenet kun de kongelige og adelen, men herefter kunne i princippet enhver danske mand gøre sig fortjent til en hædersbevisning. Først fra 1951 blev kvinder også optaget i Dannebrogordenen, og i de seneste år har man fra Amalienborg udvidet kredsen, så det ikke bare er embedsmænd, der honoreres med et automatisk ridderkors. Nu kan også f.eks. kunstnere og sportsfolk i højere grad komme i betragtning. Også Lars Stevnsborg har bemærket sig, at antallet af borgere, der siger nej til at lade sig dekorere, er faldet drastisk. »Jeg tror ikke, at knaphulskløen er blevet stærkere, men den større bredde i tildelingerne har gjort ordensvæsenet mere populært. Det er ikke noget fjernt og ophøjet, og så er de danske ordener og medaljer meget smukke og smagfulde, hvis man sammenligner dem med andres landes - ikke mindst takket være en fremragende kunstnerisk kvalitet og Den Kgl. Mønts dygtighed. Mange finder pryd ved disse dekorationer«, mener statsadvokaten, der selv er glad for det ridderkors, han blev tildelt for seks år siden. »Ordensvæsenet følger fint med tiden og lever i bedste velgående«, siger statsadvokaten og peger på, at bortset fra Schweiz og Irland har de fleste vesteuropæiske lande et righoldigt system. I Tyskland, de baltiske lande, Finland, Norge og sågar i Grønland har man i de seneste år genindført eller nyoprettet en lang stribe ordener og medaljer. Men husk på - i hvert fald her i landet er det diskvalificerende, hvis man selv søger om at komme i betragtning til en orden!