3xNielsens ambassade i Berlin bruger en legende, effektfuld forvridning af Arne Jacobsens klare, klassicistiske modernisme i Århus Rådhus. Denne tilgang til en tidligere, klassisk funderet stil er den samme, som manierismen havde til renæssancen. Det er denne lighed, der tillader Marianne Ibler at kalde tendenser i de seneste 50 års moderne arkitektur fra blandt andre schweiziske Peter Zumthor, japanske Toyo Ito, amerikanske Peter Eisenman og danske 3xNielsen for manierisme. Modernistiske forbilleder Manierismen ses som en eksperimenteren med et forud fastlagt formsprog. Den er derfor afhængig af forbilleder, som den henter blandt modernismens mestre: Mies, Corbusier, Wright, Utzon og Alto. Men i bogen ses disse mestre også noget forvirrende selv som udtryk for en manierisme gennem deres citater af klassiske formidealer. Og er al kreativ udvikling ikke netop sket på denne vis - som en variation over et tema? Den, der har heldet og evnen til at manifestere sin variation som en stil, bliver en ny mester, andre kan variere over. Tung formidling I bogens nymanieristiske værker er der ikke blot tale om variation over et tema, men om direkte citater, som gøres unyttige eller inddrages på en ny, ofte karikerende vis. Derved ligger Iblers begreb om manierisme meget tæt på begrebet postmodernisme, som bogen mangler at afgrænse sig til. Måske 'manierisme' som kreativ disposition er lidt snævrere end 'postmodernisme', fordi den kræver et klart foreliggende mestersprog at variere over, mens den som periodebetegnelse er bredere end postmodernismen, fordi den kan identificeres som et overgangsfænomen flere gange i historien mellem store 'klassiske' stilperioder. Bogen mangler i det hele taget at afgrænse begrebets rækkevidde og bærer i sin tunge formidling præg af at være et omarbejdet ph.d.-speciale. Men der er mange illustrationer af ny arkitektur (i stærkt svingende kvalitet), og det er Iblers fortjeneste at pege på, at man i retningsløse tider er tilbøjelig til at lade fortidens formsprog være mere retningsgivende, end de måske oprindelig var tænkt. I sine nedslag viser hun manierismen som et til stadighed levende kreativt greb og som en linje gennem ret forskelligartet nyere arkitektur.