Jeg har ledt grundigt efter en anekdote, jeg kunne citere fra Holger Juul Hansens samling 'Bag rampelyset'. Noget må de gamle skuespillere vel have moret sig over, nogle få ondskabsfuldheder må vel have overvintret generationers forglemmelse. Diabolske von Trier Var Henrik Bentzon og Poul Reumert ikke morsomme? Var Mime Fønss ikke en forrygende dame? Og fra nyere tid - hvad med den diabolske Lars von Trier, som satte Holger Juul Hansen til at spille overlæge Moesgaard i 'Riget'? Julegave til tipoldemor Nada! Der er ikke én morsom replik i Holger Juul Hansens bog. Der er rigtig mange overordentlig hyggelige, for ikke ligefrem at sige lune replikker, men man må - som mr. Collins i Jane Austens 'Pride and Prejudice' - nok hellere skrive dem ned, hvis de skal huskes. Her er med andre ord julegaven til tipoldemor, hvis De har sådan en. Det bedste, man kan sige om bogen, er, at den ligner skuespilleren, som fremtræder som et uhyre venligt og enkelt gemyt. Lars von Trier så det. Erik Balling så det og gav ham rollen som bankdirektør Varnæs i 'Matador'. To prægtige rollevalg. Blå himmel Vent! Her kommer der en antydning af den selvironi, som skuespilleren vist må rumme. Scenen er Molières 'Misantropen', instruktør Ingmar Bergman. Holger Juul Hansen skal spille Philente, men Bergman er ikke så interesseret i figuren. Der er dog en monolog i 4. akt, som Juul Hansen finder væsentlig. Og der er fire linjer, som skuespilleren synes skal med. »Kort før de afsluttende prøver sagde Ingmar Bergman: »Hvad med de fire linjer?«. Jeg svarede som tidligere: »De skal med«. Bergman gjorde kort proces: »Godt, men så må du formidle dem, så jeg synes, at de er nødvendige«. Ved næste prøve var linjerne strøget«. Men det ender dog godt, himlen bliver blå igen. Det gør den hele tiden, og det er man også glad for.