Lektor Kenneth Reinicke fra RUC er en modig mand, præcis som Hanne-Vibeke Holst skriver på bagsiden af hans nye debatbog 'Mænd i lyst og nød'. Udgivelsen er hans anden inden for en kort årrække, der tager danske mænd, maskulinitet og kønsligestilling under kærlig behandling. Afklapsning Sidst gav det nogle gevaldige lussinger til Reinicke, der nok kradser lovligt meget af fundamentet væk under patriarkatet, når han for Gud ved hvilken gang påpeger det gavnlige i at problematisere mænds samfundsmæssige privilegier. P.t. er Kenneth Reinicke en af de eneste mænd i kongeriget, der vover at insistere på denne ligestillingspolitiske tilgang, ja i det hele taget på at stille de kontroversielle, smertelige sider af mænds liv til skue. Hjerte og engagement Efter at have skrevet det mandlig køn ind i ligestillingsdebatten i bogen 'Den hele mand' krydser Reinicke i sin nye bog gennem forskellige mandelivsrelaterede tematikker - venskab, hørm, seksualitet, helbred og vold - med et mere rådgivningsorienteret sigte. Han har afgjort noget på hjerte, som han gerne deler med andre, fordi han er overbevist om, at det gavner ligestillingsprocessen og åbner nye muligheder for mænd. Sammen med et væld af slagkraftige oneliners, som f.eks. »mænd, der køber sex, køber samtidig magten til at tolke, hvad der sælges«, er dét bogens force - hjertet og engagementet! Prioritering savnes Men den tematiske bredde, han anlægger, der positivt set gør bogen til et mindre katalog over kønsforskningens nyere empiriske studier, er samtidig dens akilleshæl. For mange afsnit er således præget af henkastede referencer og mangel på nuancer og argumentationsmæssig konsistens. Han kommer simpelthen ikke ordentligt rundt om og i dybden med alle sine temaer, hvilket går ud over troværdigheden og sine steder endda truer med at tippe teksten i retning af det postulatoriske. Til gengæld er man ikke i tvivl, når han er på hjemmebane og øser fra sin forskningsbaserede vidensfond. Hans sympatiske kønspolitiske ambitioner havde været bedre tjent med en strammere, mere begrænset tematisk prioritering. Det ændrer imidlertid ikke på, at både bogen og Kenneth Reinicke er et must for udviklingen af en mere nuanceret ligestillingsforståelse. Fokus på kunsten Den norske udgivelse 'Maskulinitet - Blikk på mannen gjennom litteratur og film' opfylder så rigeligt kravet om stram, struktureret og velargumenteret analyse. Forfatteren Jørgen Lorentzen er en af koryfæerne i skandinavisk mandeforskning. Allerede i starten af 1990'erne, da mandeforskningen tittede frem i Norden, etablerede han sig som en af områdets markante skikkelser. Gennem de sidste ti år har Jørgen Lorentzen skrevet om maskulinitetsbilleder i forfatterskaber som Strindberg, Hamsun, Dostojevskij og Herman Bang. Som Kenneth Reinicke er han i dag en ombejlet person, der ofte kommenterer på aktuelle ligestillingsproblematikker i medierne. Nu stabler han så en række nyere romaner og film på læsset for at trække linjen fra modernitetens patriarkatkritik til forandringspotentialerne i senmodernitetens maskulinitetsforståelser. Ingenmandsland Hans tese er, at den tidlige modernisme som kunstretning afspejler en krise i datidens maskulinitetsforståelse, fostret af såvel en nietzscheansk influeret som en antiautoritær kritik af samtidens patriarkat. Forsøgene på at fortrænge denne krise førte ikke til formulering af alternative maskulinitetsprofiler, men tværtimod både til en idealisering af kvindelighed og til forsøg på at oprette nye former for hegemonisk maskulinitet. Det tomrum eller ingenmandsland, det skabte, begynder først ved 1900-tallets afslutning at blive befolket af nye ideer om, hvad maskulinitet kan være. Lorentzen læner sig her op ad andre markante mandeforskere fra det internationale forskningsmiljø, men hans personlige greb er at belyse samtidskunstens bud på nye maskulinitetsforståelser. Lad mig især fremhæve hans analyse af filmen 'Fight Club' samt en række analyser af relationerne mellem homofobi, kærlighed og venskab i nyere norske romaner. Det er blændende godt! Hans pointe er, at mænd i dag har et langt større rum at forhandle deres maskulinitet i, samt at kønnet absolut ikke ligger så fast for hverken kvinder eller mænd, som for bare en generation siden. Hønen og ægget Sammenlignet med Reinicke ligger Lorentzens styrke i stofsikkerhed og materialeafgrænsning. Skal der ridses lidt i lakken på dette skridsikre bogudspil, kan det undre, at Lorentzen tildeler mandeforskningen æren for destabilisering af kønskategorierne, uagtet at det nok snarere var dekonstruktionen og den postfeministiske kritik af tidlig feministisk teori i midtfirserne, der udfordrede rammerne for kvindelighedsforståelsen og dermed fik stabiliteten i kønskategorierne til at vakle. Og når alt kommer til alt, var det så ikke denne teoretiske bevægelse, der blev afsæt for mandeforskningen? Var der nogen, der sagde hønen og ægget?