Som en stiv hvid dirigentstok sprang han op af rapmusikkens dybe, sorte orkestergrav og angav retningen for musik, medier og mainstreamkulturen i USA ved indgangen til det nye årtusinde. Da Eminem bredte sig som en hvid feber fra hip hoppens reservat af guldbehængte mafiatyper fra den sorte undergrund til at være et fænomen for hele Amerika - og dermed som regel også for resten af verden - ramte han lige ned i et hul i populærkulturen. Overfodret med reality-tv Amerikanerne var nemlig blevet så overfodret med reality-tv, der bragte dem så tæt på almindelige menneskers almindelige liv og allehånde vanvittige udfordringer, at de var klar til noget helt nyt. Dermed var den perfekte scene etableret for Marshal Matters III fra Detroit. Omvendt racisme »Eminem er et eksempel på det næste skridt: en kendt, der gør sit liv til underholdning, før offentligheden kan nå at gøre det«. »Og det gør han faktisk samtidig med, at han håner samme tendens. Han er reality-tv'ets musikstjerne og hans tv-show er blevet udvidet til en film efter tredje sæson«, skriver Anthony Bozza i sin biografi, ''Whatever You Say I Am: The Life And Times Of Eminem', som netop er oversat til og udgivet på dansk. Her får vi ikke bare endnu engang beretningen om blegfisen med den fordrukne og forhorede mor hjemme i trailerparken i den usle forstad til barske Detroit, der absolut vil mænge sig med de sorte rappere, tager sine tæsk for det i en omvendt racisme, bliver gift med en led kælling, som bedrager ham for endelig at vinde hele kongeriget til sig selv og sit selvopfundne alter ego Slim Shady. Hidsige budskaber Den evigt rablende psykopat, der lirer rim af sig om for eksempel at dræbe sine ekskone, blev opfundet for at give Eminem en rolle at lege med i gruppen D12, hvor han først lod sin komprimerede hade-hip hop detonere. Og udviklede den rapmusik, der er blevet så stor, fordi den bruger rockens energi, beat og melodifornemmelse til at få sine hidsige budskaber frem. Alt det skriver og analyserer Anthony Bozza selvfølgelig, men han nøjes ikke med hverken at fortælle eller forklare fænomenet Eminem, han vil også have ham passet ind i samtiden. Kontant røv Til trods for, at bogen virker forvirrende i sin mildt sagt meget løse og springende struktur, (der oven i købet er forværret af en meget løs og sjusket oversættelse) er det en klar historie. Om den modige provokatør, hip hoppens hofnar, der tør tage pis på politikerne, præsterne og popstjernerne (MTV-tidens vismænd og ikoner) og naturligvis rager uklar med alt og alle. Vicepræsidentens kone, Lynne Chenye, hører til de argeste modstandere, mens en anden kritikerfløj hævder, at han er populærkulturens svar på George W. Bush ved at stå for en forstokket, militaristisk, hadefuld og ekstremt macho-maskulin linje. Et synspunkt, der måske nok er forståeligt, men som ganske overser humoren og ikke mindst selvironien i Eminems univers. Den evigt energiske rapper har nemlig en kontant røv siddende bag øret, som gladeligt snapper efter også sine allernærmeste omgivelser. Og det er en af grundene til, at den verbale maskine kører så djævelsk godt stadigvæk. Skyts mod præsident Bush Selv svarer Eminem - når han en sjælden gang gider, at han jo bare er en af de få der tør stikke en verbal flad uden bagefter og komme med den fladtrampede undskyldning, at det jo bare var skæg. Eller som han sagde, da han (igen) blev præsenteret for påstanden om, at hans sange opfordrer til vold og drab og at han selv er potentiel drabsmand: »For helvede da - hvis du tror på det - så kommer jeg og dræber dig«. Lige som han har sagt til de forældre, han for alvor har gjort opmærksomme på, hvad der er foregået i årevis i gangsta-rappens tekster, at deres børn selvfølgelig ikke skal tage stoffer, dyrke ubeskyttet sex eller slå på tæve - »lad mig om det«. Heldigvis for Eminem, der ofte er blevet sammenlignet med et andet hvidt symbol, som levede af den sorte musik, Elvis Presley, har han tilsyneladende holdt fast i sin oprindelige vennekreds i det »sande hip hop broderskab«, hvorfor han ikke er en isoleret prins på slottet Had. Herfra udsender han i næste måned sit nye album, 'Encore', hvorpå det hårde skyts for alvor bliver vendt mod præsident Bush og hans embede, der kan være fortid til den tid. Inden da kan man blive meget klogere på Eminem, hip hop og USA i denne bog.