For nylig omtalte den norske ugeavis Morgenbladet sommerens Kierkegaard-fejde og fandt ligheder med sidste års strid om Karsten Alnæs' bestseller 'Historien om Norge'. Alnæs' værk udkom i fem bind mellem 1996 og 2000, solgte over 300.000 eksemplarer og blev til en tv-serie i (foreløbig) 16 dele, men flere historikere opdagede lovlig lange umarkerede lån fra egne værker, og medierne kastede sig over sagen. Kritikken forhindrede nu ikke, at Alnæs fik et par eftertragtede litterære priser, endsige at han gav sig i kast med et nyt projekt: en Europahistorie i fire bind. Bind 1, det der nu foreligger på dansk, kom i 2003, og bind 2 er netop udkommet i Norge. Fakta og fiktion Alnæs er blevet lanceret som den blændende skribent ('Norges Grimberg') der mestrer de store linjer og kan nå folket, modsat fodnotehistorikerne som ingen læser. En noget tvivlsom kontrast: akademisk historie sælger fint i Norge, og omvendt har Alnæs en universitetsgrad i norsk, men rigtigt er det at han især er kendt for sin litterære stil og sine historiske romaner. Den seneste, 'En fremmed' fra 2002, fandt en kritiker dog for faktuel, så måske er en del af forklaringen, at Alnæs er blevet ramt af genreforvirring. Man kan bruge fiktionsgreb i historieskrivning og man kan indflette dokumentariske træk i skønlitteratur, men som Alfred Döblin sagde om den historiske roman: For det første er den en roman, og for det andet er den ikke historie. Omvendt er historie nok ofte en fortælling, men aldrig en roman. Mentalitetshistorie I 'Opvågning' er midterafsnittet 'Ni fortællinger fra Europa' det mest vellykkede, og det er nok fordi Alnæs her på en måde skaber sin egen hybridgenre. Typisk (og helt legitimt) genfortæller hvert kapitel en moderne mentalitetshistorisk klassiker som giver indblik i periodens hverdagsliv - Emmanuel Le Roy 'Laduries Montaillou' om en senmiddelalderlig landsby i Pyrenæerne set gennem dokumenterne fra en række kætterprocesser, Iris Origos 'The Merchant of Prato' om en italiensk storkøbmand hvis arkiv mirakuløst har overlevet, Natalie Zemon Davis' filmatiserede 'The Return of Martin Guerre'. Måske skulle han simpelthen have skrevet bogen som 'Fyrretyve fortællinger af de europæiske fællesskabers historie' og med samme effektive greb have præsenteret synteser som for eksempel 'The Making of Europe', Robert Bartletts parallelberetning om den feudale kristenheds ekspansion mod Østeuropa, de britiske øer, Spanien og det hellige land. Gyldendals uransagelige veje Det er ikke kun mikrohistorie der kan genfortælles. Og det er de lange linjer der volder forfatteren besvær, som det også ses af hans vaklen mellem den sorte død og Konstantinopels fald som bogens startpunkt. Nok så mange historier om hverdagslivet rækker nu engang ikke til at forklare fænomener som hekseprocesserne, fyrstestaten eller kapitalismen. 'Opvågning' er en medrivende fortalt og nogenlunde velfunderet, men ujævn fremstilling af Europas historie mellem 1300 og 1600, med fokus på almindelige menneskers liv og en vis forkærlighed for vold og sex. Illustrationerne begrænser sig til noget mørkt reproducerede malerier fra perioden, hvad der er lige så problematisk som kun at bruge litterære kilder. Der er ingen kort, og kildeoversigten er fuld af trykfejl. Pesthelgenen hedder på dansk Rochus, ikke Roche. Endelig: Gyldendals veje er uransagelige, for fra 2005 udgiver forlaget i konkurrence med sig selv en Europas kulturhistorie i tre bind af Steffen Heiberg. Men det giver jo mulighed for at sammenligne en 'forfatters' og en 'historikers' bud på vor verdensdels historie.