Pas på du ikke glemmer dig selv, siger Bent Jensens mor, Mette, nogle gange til drengen. At glemme, hvem man er, og vokse op og blive til et fremmed menneske er noget af det værste, der kan ske. Pas på, du ikke forlæser dig, siger hun også. Det er replikker, som sent i livet dukker op i Bent Jensens liv som sandheder, der ikke kan fornægtes. Litteraturpris Mellem forlæsning og forløsning løber hans liv ad mærkelige dobbeltspor, som først nu bliver taget op i professor Bent Jensens første forsøg i den skønlitterære genre. 'Livstykker', kalder han bogen. Den er mere end god - den er bevægende. I 2002 fik han Weekendavisens litteraturpris for 'Gulag og glemsel'. Hvis prisen kunne gentages, er her en værdig kandidat. Bogløs barndom Bent Jensen er født i byen K., som han kalder den, selv om Kjellerup vel havde været lige så godt. Hjemmet er indremissionsk, faderen Axel optræder først ret sent i bogen, men det er, fordi moderen fylder så meget. Hun har været en livlig pige fra Grindsted, men nu er hun blevet omvendt. Barndommen er set i glimt, lykkelige glimt, et liv i provinsen, men med et fast stade i tilværelsen, som skabes af hjemmets tro og ro. Ikke mange bøger, faderen, som er slagtermester, regner ikke bøger for så meget. Drengen vokser op med søndagsskole og salmevers og bordbøn, sådan er livet i begyndelsen. Aftenangst og englevagt Der er også besættelse - Bent Jensen er født i 1938. Børnene leger tyske soldater - »Wir fahren gegen Engeland«, synger de, indtil der bliver kaldt på dem, fordi de skal spise til aften. Livet går gennem besøg i Grindsted hos moderens livlige familie. Men der er alligevel en dobbelthed til stede. Alt sker efter Guds vilje, men drengen Bent erindrer tyst en masse hemmelige foreteelser, som han dog ikke kan kalde tvivl. Den lange spadseretur til Hinge Sø. At lege Tarzan, når han har været i søndagsskole. Aftenangst og englevagt - Bent Jensen har skrevet et portræt af sin mor, som hun burde være stolt af. Inde i den for længst voksne Bent Jensen sidder længslen efter at putte sig hos den trygge mor, som beder fadervor og får skyggerne til at forsvinde. Drengen er så bange for et eller andet, men i mors arme er der trygt. Mors dreng! Frelserhistorie Seksualiteten er utryg. En dag ser han en mand gå ind i anlægget fra Nørregade. Han hedder N., men de kender ikke damen, han går med. Drengen tror ikke sine egne øjne. »Det er den ukendte kvinde, som ligger på jorden og jamrer. Hun ligger på ryggen med N. oven på sig. N.'s bukser er smøget ned, og hans bare numse går op og ned, mens damen klager sig og stønner«. Må man ikke gribe ind? Hvad er samvittighed? Hvad skal han tro? Man kan vælge at mene, at Bent Jensens livsfortælling er en frelserhistorie, delt op i tre afsnit: begyndelsen, verden og håbet. Det er den også i en vis forstand af ordet, men den er helt uden klæge frelserarme, den er tæt og enkelt formuleret, tro mod sin erindring og tro mod de personlige egenskaber, som han ellers - når han ikke selv formulerer dem! - bliver rasende over at få fortalt. Gammeldags livsrejse Sagen er, at hans livsrejse går over tvivl og raseri. Da behovet for viden begynder at vokse, forkaster han sit hjem og indremission. Hvad Jesus vil og Jesus ikke vil ... »Årh, så hold dog kæft med det sludder«, siger han til sin mor, som bliver paf. Hun hulker, og han går ikke ud i køkkenet for at trøste. Læsningen fortæller én, hvor mange forskellige slags Danmark, som har eksisteret i forrige århundrede. Jeg ville ikke have kendt ham som barn. Hans livsrejse er på én gang meget mere spændende og risikabel og langt mere - ja, hvad siger man? Gammeldags. Mærkeligt fængslende Bent Jensen som deltager i marxistisk studenterarbejde. Bent Jensen som - her er der et stort måske - fader til et barn, ombragt i dølgsmål? Bent Jensen i kibbutz? Bent Jensen fjernt fra hjemmet, både da far og siden mor dør? Bent Jensen i afsindig druk, reddet på målstregen af kammerater? Det er Bent Jensen i verden. Det mærkelige ved bogen er dens forløb fra fast frelse over i en diffus, ensom, rådvild eneboertilværelse, som om opløsningen først kommer sent som en fysisk forbrænding: »Al historie er løgn. Al litteratur er løgn«. Hvad er det, der sker? Et rasende, desperat menneske forsøger at se sig selv i øjnene og ser et fult dobbeltansigt, som han ærligt vedkender sig. Vender han tilbage? Så meget, at han beder om troens hjælp til sin vantro. Rigtig meget skal være prosaisten Bent Jensen tilgivet. Bogen er mærkeligt fængslende.