Hvis man indtaster ordet 'hat' i søgefeltet i den digitale version af Gyldendals 'Den Store Danske Encyklopædi' får man det lakoniske resultat: »hat, se 'hovedbeklædning' og 'hattemager'«. Og klikker man på et af de to ord, bringes man fluks til dette opslag, som kan fortælle, at hovedbeklædning eksempelvis har flere formål, dels det at beskytte hovedet mod vejrlig, dels et kommunikativt, idet man i mange samfund - på grund af hovedets centrale placering og synlige placering øverst på kroppen - har benyttet hovedbeklædning til at signalere ægteskabelig status, økonomisk stand eller magtbeføjelser. Fred Astaires hat Man kan også læse, at hovedbeklædningens historie i Danmark daterer sig tilbage til bronzealderen, og at den allerede dengang tjente det nævnte dobbelte formål. Og for så vidt angår hatte, så fremstilles disse af en hattemager, der frembringer dem af især uld eller hår af bæver, ged, hare og kanin, men også af strå, skind og nappa. Fordi materialet ligger på computerens harddisk kan man imidlertid også vælge at søge på hele encyklopædiens tekst - ved at klikke i feltet 'søg i hele teksten', som praktisk befinder sig under søgefeltet - og da vil søgningen på 'hat' give et langt bredere resultat, idet ordet forekommer i ikke mindre end 80 artikler, der blandt andet omhandler så forskellige emner som 'Astaire, Fred', 'bowler', 'folkedragt' og 'rørhat', hvor sidstnævnte defineres som »Boletus, slægt af hatsvampe, hvor sporerne dannes i rør på undersiden af hatten. Sparsom illustration Næsten alle arter i slægten danner ektomykorrhiza med træer, se mykorrhiza«, mens der om førstnævnte står, at hans »fornemste mærke er kombinationen af streng professionel præcision og ubesværet poetisk elegance«. Den anden funktion er den helt klare fordel ved cd-rom-versionen af dette angiveligt sidste store leksikon i Danmark. For det kan man nemlig ikke med bogudgaven, medmindre man både har læst den fra ende til anden og er i besiddelse af en vaskeægte autistisk klæbehjerne. Hvilket gælder de absolut færreste. Cd-versionen, som prunkløst og enkelt designet, indeholder hele teksten, men er kun nødtørftigt udstyret med illustrationer. Så i den forstand er der meget langt fra det labre pragtværk, den trykte udgave er, og så varianten til computerbrug. Og den lille cd-skive giver selvfølgelig heller ikke den ekstremt tilfredsstillende taktile fornemmelse, man får af at bladre gennem de tunge dybtrykte bogsider, ligesom skærmversionen heller ikke på samme måde animerer til intensiv spotlæsning af artiklerne før og efter det opslag, man egentlig foretog. Til gengæld koster cd'en - inklusive tre andre skiver med navne i Danmarkshistorien, steder i Danmark og Fremmedordbogen - kun 1.299 kroner mod bogværkets 22.500 kroner. Integreret med Google Nogle vil så indvende, at cd-versionen er besværlig, fordi man først skal tænde for computeren, lægge cd'en i og starte encyklopædi-programmet. Det første er selvfølgelig korrekt, hvis man hører til dem, der ikke har sin pc tændt altid, men har man sin computer kørende fra morgen til aften, vinder cd-versionen ved nærmere bekendtskab, fordi man faktisk ikke først skal finde skiven frem fra skuffen. Når først den digitale encyklopædi er installeret, behøver man kun lægge skiven i en gang om måneden af kopsikringshensyn. Og så er det altså noget hurtigere end at tage det relevante bind ned fra reolen og bladre sig frem til den ønskede artikel. En anden nyttig egenskab er, at den digitale encyklopædi er integreret med søgemaskinen Google, så man ubesværet ved et klik på et tydeligt symbol i værktøjsbjælken kan fortsætte søgningen på nettet, både efter tekst og billeder. Det fungerer upåklageligt og vil utvivlsomt komme mange en opgaveskriver til gavn fremover. Glimrende arbejdsredskab Men noget multimedie-opslagsværk er det ikke. Man kommer til at søge forgæves efter såvel lydfiler med Ella Fitzgerald eller C.V. Jørgensen som videostumper, hvor Poul Schlüter bedyrer, at der »intet er fejet ind under gulvtæppet«. Det kan man imidlertid ikke klandre Gyldendals folk for, da det ikke har været intentionen at lave et dansk 'Encarta' eller konkurrere med Farvelademanns multimedieleksikon. Ambitionen har i stedet været at lave en anvendelig og søgbar version af værket. Hvilket er lykkedes. Det er ikke prangende og opulent, men det virker, og man får sine oplysninger i en fart, om end formidlingen ofte lader en del tilbage at ønske, især for de naturvidenskabelige opslags vedkommende. De er meget nørdede og et langt stykke af vejen kulsort snak for uindviede. Det gælder imidlertid for de tunge blå bind på hylden, hvor man så til gengæld ikke bare kan klikke sig ud på nettet og søge en måske mere forståelig forklaring. Alt i alt er den digitale encyklopædi et glimrende arbejdsredskab til en fornuftig penge for alle, der kunne finde på at bruge bogudgaven. For lystlæsere, bogelskere og leksikonfreaks kun et blodfattigt supplement. Men hvor er det dog godt, at den omsider er kommet.