»Millioner af kvinder i den rige del af verden har en økonomisk magt, som er uden fortilfælde i historien«, fastslår psykologen Anne Dickson i sin nye bog 'Mildhedens magt'. Deri kan man overhovedet ikke være uenig, og man kan spilde lang tid på at fundere over, hvad alle disse kvinder kunne bruge deres penge til i stedet for pjatte dem væk på forbrug, for ikke at tale om, hvordan de kunne bruge deres indflydelse. De -lad os bare sige vi! - kunne f.eks. alle sammen blive hjemme fra arbejde, indtil vi fik ligeløn. Ceremoni for døde børn Men det er ikke lige sådan, Anne Dickson ser det. Hun udgav for adskillige år siden bogen 'og jeg mener, hvad jeg siger!' og beskæftiger sig især med kvinders selvværd, seksualitet og assertionstræning. Hendes løsning på kvinders nedtrykte tilstand i vore samfund er, at vi skal lære at se med begge øjne. Slutningen på hendes skiftevis omstændelige og dybt banale bog er, at en gruppe kvinder samles og holder en ceremoni for den enes ikke fuldbårne dødfødte pigebarn, mens de andre mindes deres døde børn, inklusive selvvalgte og spontane aborter. Kvinder er skeløjede Kvinder skal altså ifølge Anne Dickson definere sig gennem moderskabet, uanset afkom altså, og det er ærlig talt slemt at tygge sig gennem 325 sider for at komme til en sådan konklusion. Især fordi hele grundlaget for 'Mildhedens magt' er noget pæresludder. Ja, undskyld jeg skriver det ligeud, men jeg finder det ærlig talt oprørende, at nogen kunne tænke sig at tage det her for gode varer i jagten på at blive gladere og mere tilfredse. Man taler om ord, som forløser, og her er der strømme af dem. Men ikke alene tvivler jeg på, at det er sandt, og er mere til teorien om, at 'handling gi'r forvandling!'. Jeg tvivler også stærkt på, at man vil blive klogere på sig selv eller få mere selvværd ved at læse en bog som 'Mildhedens magt'. Ligeløn og bedre arbejdsforhold får man i hvert fald ikke ud af det. Anne Dicksons teori, som hele bogen er bygget op over, er, at vi har mistet evnen til at se 'binokulært', som for hende betyder en følelsesmæssig og psykisk måde at forene to syn på verden på. Vi ser ikke ens med begge øjne, siger Dickson. Det kan jeg personligt skrive under på, jeg har henholdsvis plus og minus og kan ikke se med øjnene samtidig, men at det skulle give mig et 'monokulært' syn, er dog et spring. Dicksons teori er, at man ser forskelligt med det højre og det venstre øje. Hun mener det nok eller måske i overført betydning. Det er faktisk ikke helt klart. Det højre øje ser, ifølge Dickson, lineært. »Der er ikke plads til at lade tankerne vandre eller til distraktioner«, skriver hun. Det højre øje handler om kontrol, mens det venstre øje er den indre verdens øje, »hvor virkeligheden ikke sættes af ydre dommere«. Tøsetudetur 'Mildhedens magt' er opdelt i to segmenter. Det ene er en form for foredrag med udgangspunkt i teorien om det monokulære syn, som har skabt en kvindefjendsk og aggressiv verden. Disse kapitler skrives af bogens fiktive forfatter, Helen, i bogens andet segment og læses fortløbende af dennes sekretær, Clare, der er fuld af beundring for Helen og kontinuerligt stiller hende spørgsmål til den kloge tekst. Selvfølgelig er teksten ikke gennemført idiotisk, Dickson kommer med mange fornuftige observationer om forholdet mellem mænd og kvinder og om samfundsforhold som sådan. Men selve grundsovsen er en kvalm omgang. Clare, hendes datter, hendes søster, hendes veninde, hendes nabo og datterens veninde fremstiles alle i en overtydelig pædagogisk stil, som kan belyse alle hånde kvindeproblemer. Som alle bunder i sorg og savn og uforløste følelser, og som kan opløses i et varmt favntag under bivånelse af Helen, den kloge, kloge kone. I bogen heles dårlige forhold mellem kvinderne, men verden har ikke rykket sig en tomme. En lille flok kvinder har blot rykket sig tættere på hinanden, og det er da herligt nok. Men det, som på bogens bagside kaldes »fra afhængighed over uafhængighed til mildt anarki«, er der overhovedet ikke dækning for i 'Mildhedens magt'. Selv om der var, ville det næppe være vejen frem, hvis man vil se resultater og en anden magtfordeling i vort samfund. Jeg tror ærlig talt, det ville være mere gavnligt at brænde bh'erne, wonderbras og udstopning og det hele, endnu en gang. Bedre end denne omgang tøsetudetur.