Dette er en overraskende operabog. Den kommer fra en uventet kant, og den imponerer, ja den overvælder med sin viden. Maria Helleberg har en magistergrad i teatervidenskab, men det er som forfatter til historiske romaner, hun har gjort karriere. Ganske vist har hun optrådt på tv som gæst i et operaprogram, og i forordet til sin nye bog fortæller hun, hvordan hun som ung modtog en indspilning af 'Cavalleria rusticana' med Maria Callas, der gjorde, at hun siden har været hooked på opera. Men når man har læst bogens 240 sider, proppet som de er med detaljeret viden og profilerede holdninger, så tænker man alligevel uvilkårligt, at det var da lige godt pokkers, det her. Fra fortid til fremtid Maria Helleberg præsenterer en overraskende bred og omhyggeligt opdateret viden om opera. Her er kapitler om alt fra barokopera, som oplever en renæssance i disse år, over essays om bel canto, verisme og diverse stemmetypers historiske udvikling til oversigter over operaindspilninger på cd og dvd og et opmærksomt og nuanceret kapitel om operaens fremtid. Og eftersom der ikke optræder en eneste kildehenvisning i bogen, der heller ikke indeholder nogen litteraturliste eller henvisninger til internetsider, fremstår det, som om det er forfatteren selv, der står bag alle disse vurderinger, dette vældige repertoirekendskab og al denne viden om snart sagt enhver nulevende sangers format og rollefag. Forkromet overblik? Hellebergs beskæftigelse med sidstnævnte emne afføder en lang række bud på, hvilke partier sangere som Cecilia Bartoli, Nathalie Dessay, Vesselina Kasarova, Dorothea Röschmann og Julia Varady burde have indsunget på cd, men som de på grund af krisen i pladebranchen ikke har indsunget: En liste over 'undladelsessynder' fra de seneste år, der, hvis Maria Helleberg vitterlig er i stand til at vurdere alle disse ting, burde føre til, at Det Kgl. Teater omgående fyrede deres ellers udmærkede operadramaturg og ansatte Helleberg i stedet. Diverse opsætninger, danske som udenlandske, diskuteres og karakteriseres, helt op til og med Peter Konwitschnys kontroversielt politiserende version af Wagners 'Mestersangerne' fra Hamburgs statsopera og Kasper Bech Holtens igangværende opsætning af 'Ringen' på Det Kgl. Teater. Der er ikke ret meget, der ikke berøres, og den afsluttende 'korte' liste over opsætninger af særlig vigtighed rummer karakteristikker af mere end 100 internationale opsætninger fra de sidste godt og vel 50 år! I denne vurderende og karakteriserende oversigt slås det blandt andet fast, at den anerkendte tyske instruktør Götz Friedrich kun enkelte gange nåede det sublime, og at Otto Schenks 'Fidelio' fra Wiens statsopera anno 1970 repræsenterede et højdepunkt inden for årtiers personinstruktion. Det kan man måske hævde. Men kender Maria Helleberg virkelig alle Friedrichs mange produktioner? Har hun virkelig et så forkromet overblik over årtiers internationale instruktørpræstationer? Eller præsenterer hun os for andres vurderinger uden afsenderadresse? Kun for de indviede Jeg påstår ikke, at det sidste er tilfældet, og jeg er under alle omstændigheder imponeret over Hellebergs bog. Den gør sig umage med at sammenfatte tendenser, og den kommer om ikke i dybden med, så i hvert fald rundt om nærmest alle mulige facetter af opera som kunstart. Men når forfatteren, øjensynligt alene baseret på forholdene på den engelske sommeropera Glyndebourne, skriver, at Mozart blev genopdaget i 1930'erne, eller når hun påstår, at fuptenoren Andrea Bocellis problem ikke har været hans stemmes mangler, så får jeg alligevel en mistanke om, at bogen godt nok bygger på en stor kærlighed til opera, men at den alligevel først og fremmest skylder sin ekstremt brede viden den form for research, der også ligger bag forfatterens historiske romaner og hendes rejsebøger, og som gør, at jeg ville have elsket nogle kildehenvisninger. Maria Hellebergs operabog er værd at anbefale til operaelskere. Man finder mange oplysninger og vurderinger, som man kan være både enig og uenig i. Bogen er, som forordet siger, ikke for de forudsætningsløse. Selv om man godt kan gribe forfatteren i en enkelt stavefejl hist og her, er hun generelt meget grundig. Om det så er et kapitel om, hvor og hvordan man bedst køber sine opera-cd'er og -dvd'er, så er det up to date og anbefaler først og fremmest de relevante internetsider. Men 'Ind i operaen' giver mig samtidig lyst til at møde forfatteren for at finde ud af, om hun virkelig er en overset dansk operaspecialist på topniveau. Eller om hun er en operaelskende forfatter med en usædvanlig begavelse for hypergrundig research, der bare holder sine kilder tæt ind til kroppen - også når det gælder det, der fremstår som personlige vurderinger af alle mulige værker, opsætninger, instruktører og sangere.