Hvordan kan det gå til, at nutidens hurtigst voksende økonomi på klodens potentielt største marked formelt ledes af et politisk apparat, der kalder sig kommunistisk, og som for kun en generation siden insisterede på at bedømme og fordømme alt ud fra en dybt irrationel ideologisk dårskab? Spørgsmålet trænger sig på, ikke mindst i en tid, hvor de dominerende økonomier i den vestlige verden er trængt af stagnation, og hvor Kina er det eneste store vækstlokomotiv. Lad os lige minde om, at Kina i fjor overhalede USA som klodens største modtager af udenlandske investeringer. Når den forhenværende amerikanske sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger ser tilbage på sit første (hemmelige) besøg i Kina i 1971, karakteriserer han datidens Kina som »et meget fattigt stalinistisk land«. Det har altså taget mindre end tre årtier at forvandle Kina til den dynamo, landet er i dag. Hvad er opskriften? Den britiske professor Jonathan Story giver en lang række overbevisende svar i sin netop udkomne bog 'China - The race to the market'. Story er ingen nybegynder, men professor i international politisk økonomi ved et prestigiøst institut i Frankrig, hvor han har forsket i globale forvandlingsprocesser. Storys bog er en forfriskende provokation for den vanetænkning og intellektuelle konservatisme (og udbredte dovenskab), der har præget en stor del af den vestlige meningsdannelse omkring Kina. Bevares, meget af den har været forståelig, al den stund at Kina i 1949 kopierede sit samfundssystem efter nu hedengangne Sovjetunionen med de velkendte katastrofale konsekvenser for begge samfund.