Paven i sigtekornet

Lyt til artiklen

Hvem styrer lejemordere og bombemænd? Hvad er det for skumle motiver, der ligger bag de blodige ugerninger, vi næsten dagligt er vidne til? Religiøse, politiske eller kriminelle? Og vor gode - eller rettere dårlige - er medierne til at undersøge omstændighederne til bunds? Det er disse spørgsmål forfatteren forsøger at finde svar på med udgangspunkt i det attentat, der 13. maj 1981 blev rettet mod pave Johannes Paul II. En tyrkisk statsborger Mehmet Ali Agca skød og sårede paven alvorligt, da denne kørte i sin specielle åbne bil over Peterspladsen i Rom. Agca blev anholdt og dømt for mordforsøget. Det blev hurtigt afklaret. Men hvem sendte ham ud på denne mission? Lars Møller, der er oberst, er mest kendt for sin rolle i Bosnien, da han gennemførte Operation Bøllebank, som han senere skrev en bog om. I denne bog om 'Pavemordet' gennemgår han alle de oplysninger, der i årenes løb er kommet frem om dette uklare attentat. I medierne blev det hurtigt fastslået, at der var en bulgarsk forbindelse. Angiveligt skulle den bulgarske efterretningstjeneste, der blev styret af det sovjetiske KGB, have sendt Agca ud på den mission at dræbe den polskfødte pave. Han havde, som katolsk biskop i Polen, været en aktiv og uforsonlig antikommunist. Det skulle være KGB's motiv for at fjerne ham, noget de vestlige medier slugte råt midt i den kolde krig, uden at efterforske sagen nærmere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her