0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tiden går smukt

Schweizerure kan blive en lidenskab. Det har en dansk reklamemand skrevet en informativ og sjov bog om.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man kan mageligt have det sådan, at et ur er en praktisk genstand, der til enhver tid skal kunne fortælle, hvad klokken er slået, og kan det det, er alt godt. I så fald kan man købe sig et ganske ordinært batteridrevet ur til få hundrede kroner - og så er den klaret.

Men man kan jo også godt have det radikalt anderledes. I den grad være fascineret af urets mekanik og design - og af uret som smykke - at man ganske enkelt have et rigtigt eksemplar: et veldesignet armbåndsur, der skal trækkes op på den gode, gammeldags facon. Eller trækker sig selv op ved hjælp af en indbygget rotor, der aktiveres hver gang, ejermanden bevæger sin ur-arm, hvilket immervæk sker nogle gange i løbet af et døgn.

Cremen af armbåndsure, den finder man i Schweiz - det er ikke uden grund, at der stadig tales om et 'rigtigt schweizerur' - og for nogle mennesker er schweizerurene blevet den rene lidenskab. Det gælder for eksempel den 33-årige danske reklamemand Kristian Haagen, som netop har udgivet en bog om emnet: 'The best of schweiziske ure'.

Det er en sjov bog. På én gang ret informativ og på den anden side også lidt coffeetable-agtig, sådan til at konsumere a la carte, hvis behovet er til det. Og har man en dag, hvor man helst vil nøjes med at se fotografier, kan man også finde fornøjelse i at studere de mange afbildede schweizermodeller; overvejende til herrer, selv om der også er deciderede dameure, heriblandt fra Cartier.

De kendte og berømte
Kristian Haagen blev allerede som 10-årig bidt af et galt schweizerur, men han var i 20'erne, før det lykkedes ham at spare nok sammen til at købe sit første.

I dag har han en lille samling af Panerai-ure, som han bærer på skift således, at de alle når at blive luftet med jævne mellemrum. Hvilket også tjener et såre praktisk formål: et mekanisk ur bliver nemlig let lidt sløvt i koderne, hvis det ligger uvirksomt hen i længere perioder, fordi olien i værket langsomt begynder at størkne.

Panerai er, for så vidt designet angår, egentlig italiensk - men selve værket er altså schweizisk. Firmaet, der blev grundlagt i 1860, koncentrerede sig helt frem til 1938 om at fremstille diverse præcisionsinstrumenter. Men med Anden Verdenskrig lige om hjørnet ville Mussolini have specialure til den italienske flådes mandskab, og dem udviklede Panerai. Ikke mindst dykkerure, som også Nazityskland bestilte nogle sendinger af.

Stallones ur
Det egentlige gennembrud på forbrugermarkedet - om end i den dyre del af markedet - fik Panerai først i 1995, og det kan firmaet takke den amerikanske Rambo, 'Sly' Sylvester Stallone for.

'Sly', der også vil være kendt som en af Gitte Nielsens ægtemænd gennem tiderne, havde nemlig et særdeles godt øje til Panerais militære armbåndsure, og da han indspillede filmen 'Daylight', bestilte han resolut 300 Panerai-ure, som han forærede til venner og kolleger, der også var involveret i filmen. Urene, der i dag er meget eftertragtede samlerobjekter, bar Sly´s signatur på bagkassen, og dermed var Panerai virkelig Hollywood-eksponeret.

I 1997 begyndte fabrikken så at producere civile armbåndsure, og siden er det gået stærkt. Men dog ikke stærkere, end der fra 1997 til dato kun er fremstillet omkring 80.000 Panerai-ure til det åbne marked - hvilket kan sammenlignes med, at Rolex anslås årligt at sende 800.000 ure ud i alverdens butikker.

De dyreste
Lige som der bag Panerai gemmer sig en historie om, hvordan et højkvalitetsur fik 'markedsføringshjælp' af kendte og indflydelsesrige mennesker, således er de andre urmærker, Kristian Haagen beskæftiger sig med, også tæt forbundet med diverse berømtheder.

Tag eksempelvis Patek Philippe. Nogle af firmaets ure, især fra 1940'erne, har indbragt millioner af dollar, når de er blevet solgt inden for de seneste år. Det gælder blandt andet et Patek Philippe (ref. 1563 produceret i 1946), som Duke Ellington anskaffede i 1948. Da dette ur blev solgt i Paris i 2002, var prisen 1,6 millioner dollar! Men så er det også et meget, meget smukt ur.

Også urfirmaerne Audemars Piguet, Dubey & Schaldenbrand, Heuer, Jaeger LeCoultre, Roger Dubuis, Vacheron & Constantin og Rolex bliver gennemgået i bogen - og der er små gode historier til hvert firma. For eksempel den om Rolex´ markedsføring af sin vandtætte, tredelte urkasse - også kendt som 'Oyster'.

Kassen blev berømt, fordi en yngre kvinde, Mercedes Gleitz, i 1927 - som den første britiske kvinde, i øvrigt - svømmede over kanalen fra Cap Gris i Frankrig til Dover i England. Med et Rolex på armen.

Da hun kravlede i land ved foden af Dovers klitter, gik uret upåklageligt, og glasset var ikke dugget.

Den slags overbeviser.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement