I omegnen af 60 millioner dræbte. Det var dødens høst under verdenskrigen 1939-1945. Tallet er hinsides almindelig fatteevne. Som hvis befolkningen i dagens Storbritannien blev udryddet. Og ikke bare udryddet ved et klinisk tryk på en knap, men skudt, gasset, bombarderet, halshugget, hængt, pint, sultet, druknet, forgiftet, kvalt. I krigens verden kommer døden sjældent på listefødder, men på larvefødder fra brølende tanks eller larmende motorer fra tungtlastede bombefly. Hvis den da ikke svinger med leen, som når simple fodtusser i pludselige anfald af vildskab myrder alt, hvad der kan krybe og gå. For den, der måtte have glemt det: Krig indebærer menneskers død, bygningers ødelæggelse og brændende marker. Ikke at det i sig selv gør krig uberettiget eller forkastelig. Der findes nødvendige, fornuftige, forståelige, ja måske ligefrem velsignelsesrige krige. Men uanset de dybereliggende årsager bag de bedre end dårlige krige rummer de alle en brutal logik, der kan få selv hårdhudede våbenvenner til at synke en ekstra gang: Jo mere man kan få fjenden til at bløde og lide, desto nærmere er sejren.
Og døden gik sin gang
Lyt til artiklen
