Toppen af isbjerget

Lyt til artiklen

Der kan ikke herske tvivl om, at antropologen Birthe Haagen kender sit stof, for hun har siden slutningen af 1960'erne arbejdet med Grønland, ikke mindst på det kunstneriske område. I juli kom hendes bidrag til Forlaget Tinoks serie om grønlandske kunstnere, og Birthe Haagen har valgt at præsentere udskærerne Aron og Cecilie Kleist - ikke uden grund, for selv betegner Haagen dem som de bedste af slagsen i nyere tid. Men Aron Kleist, der blev født i 1923, havde oprindelig ingen intentioner om et liv som kunstner. På bopladsen Qunnermiut levede han med sin kone og børn som fanger, fisker og fåreavler, da han blev ramt af tuberkulose. Selv om Aron Kleist kom sig, så var livet som fanger for hårdt til en mand med nedsat lungefunktion, og han måtte finde en anden måde at forsørge sin familie på. Heldigvis var Aron Kleist allerede dygtig til at skære i både tand og ben, så en ny næringsvej lå lige for. Aron Kleists datter, Cecilie, blev født i 1948, og hun blev snart hans første og eneste lærling. Begge lod de sig inspirere af dagligdagen og myterne i det grønlandske samfund. Denne inspiration holdt Cecilie Kleist fast ved, både da hun som ganske ung kom i guldsmedelære i København, og da hun som voksen flyttede med sin danske mand til Ålborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her