0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Væk med den varme luft

Pas på! En ny samfundsklasse bestående af retorisk begavede projektmagere er i fuld gang med at tømme politikernes lommer, skriver to forskere i en debatbog, som dog skal læses med et gran salt inden for rækkevidde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den er til dumpekarakter. Ikke alene er den stærkt subjektiv, postulerende og aggressiv i sin tone, den baserer sig heller ikke på solide forskningsrapporter og undersøgelser. Det kan man da ikke som forsker. Vel?

Sådan er professor Bøje Larsen og forskningsmedarbejder Peter Aagaards bog 'På en bølge af begejstring' i de seneste uger blevet mødt på landets lærerværelser, auditorier, kontorer - og i avisernes debatspalter. Man har i ét væk rystet på hovedet og talt om overfladiskhed, tvivlsom empiri og injurier. Fy, fy-skamme-skamme-det-må-man-ikke. Tilbage til studerekammeret med jer!

Men undertegnede, der som debatredaktør længe har ledt efter samfundsforskere, der tør blande sig i debatten med markante holdninger og interessante teser om, hvor samfundet er på vej hen, er uenig. Faktisk dybt uenig.

'På en bølge af begejstring' er en ærlig og udfordrende debatbog, som sætter luppen på en helt ny tendens i samfundsudviklingen. Tilmed skrevet i et usædvanligt veloplagt sprog og på en ganske engageret og fokuseret måde. Faktisk oser bogen af begejstring. Og det er just det, der er bogens tema.


Bøje Larsen og Peter Aagaard argumenterer for, at vi er på vej ind i et begejstringssamfund, som er domineret af en ny klasse - projektmagerne. Projektmagerne er ultraambitiøse, de er fremragende retorikere, de har en enestående evne til at opspore og bruge intellektuelle trends. Og så er de ufatteligt gode til at begejstre og overbevise politikerne om, at der skal pumpes penge ind i netop deres projekt.

Vil du være med til at støtte den nyeste spydspidstrend, der kan give os den gule førertrøje på vej ind i det globale vidensamfund? Dét er det valg, som de karismatiske projektmagere - hvad enten de hedder Tor Nørretranders, Lars Kolind, Uffe Elbæk, Jørgen Rosted, Niels Chr. Nielsen, Peter Link mv. - giver politikerstanden.

Derfor bliver det ene begejstringsprojekt efter det andet begunstiget med millioner af offentlige kroner. Vel at mærke uden at det bringer Danmark længere ind i vidensamfundet - og da slet ikke i den gule førertrøje. Faktisk er der tale om varm luft og spildte penge.

Og hvor er kontrolmekanismerne og embedsmændene med det kølige overblik? Sådan argumenterer og spørger altså Bøje Larsen og Peter Aagaard, der bygger på tre cases: forskningscenteret Learning Lab, Center for Ledelse og den alternative projektlederuddannelse, Kaospiloterne, i Århus.


Der er ingen tvivl om, at Larsen og Aagaard har sat luppen på en interessant ny tendens. For naturligvis skal vi kunne debattere, om politikerne er i lommen på projektmagere og deres moderetorik om 'vidensamfundets komme', 'læring', 'holistisk ledelse', 'innovation' osv. Men når det er sagt, er nærværende anmelder uenig i store dele af bogens analyse.

Først og fremmest er bogen så ivrig i sin afstandtagen fra 'begejstringen' som fænomen, at den overser, at 'begejstring' faktisk er en positiv værdi. Grundlæggende må det da være godt, at der findes mennesker med lyst til at bryde de rammer, som traditionen og rutinen har sat op - og at der er rum for eksperimenter og visionære tiltag, ikke?

Eller er Larsen og Aagaards ideal vitterligt det kolde, lidenskabsløse maskinbureaukrati, der er præget af beton og 'lad os gøre, som vi plejer'? Næppe. Alligevel kan de nemt blive læst som et par dømmesyge lyseslukkere.

Paradokset i bogen er, at den er præget af selv samme begejstringens logik, som den tager afstand fra: Den ser en spændende ny tendens i tiden, den præsenterer den på en retorisk veloplagt måde - og den kommer midt i sin begejstringsrus til at overvurdere samfundstendensens betydning.

Det er fair nok. Men hånden på hjertet, Larsen og Aagaard: Selv om der hist og her bevilges penge til institutter og centre, så er det vel lidt af en overdrivelse at tale om, at et nyt - og faretruende - samfundssystem med en helt ny herskende klasse er på vej, ikke sandt?

Alt i alt en glimrende debatbog - som nok skal læses med et gran salt inden for rækkevidde.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcast