0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Greven og Grønland

Eigil Knuth var en biperson i polarforskningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Beretningen om danske mænd, der optændt af eventyrlyst tog til Grønland, mens det endnu ikke var kortlagt, er lang og glorværdig, ligesom listen over bøger om deres bedrifter er det. I forhold til legender som Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Lauge Koch og Ejnar Mikkelsen er Eigil Knuth trods alt en biperson.

Han havde ingen uddannelse, der kvalificerede ham til at blive polarforsker, men han blev født som greve og voksede op i det bedre københavnske borgerskab med kongefamiliens drenge som legekammerater, og i datidens klassesamfund var det nok til at katapultere ham ind i den polare eventyrverden, der i de første tre årtier virkede som en magnet på unge europæiske overklassemænd med behov for dog at gøre nytte på den ene eller anden facon. Engelske Augustine Courtauld, der også kastede sig over Grønland, er et andet typisk eksempel.

Knuth, der blev født i 1903 og levede helt til 1996, besøgte i sit lange liv Grønland mere end 40 gange. Hans største fortjeneste er, at han bidrog til den arkæologiske viden om de nordøstgrønlandske folks historie, da han fandt spor efter en hidtil ukendt eskimoisk stamme. Hertil kommer de smukke portrætbuster af østgrønlændere, som han lavede, mens han boede i Tasiilaq. Knuth var nemlig også autodidakt billedhugger.


Det fremgår af Janni Andreassens biografi, der må være baseret på hvert eneste dagbogsblad og skriftlige kilder, der findes om Knuth, at han kunne være en besværlig fætter, når han opholdt sig på isen sammen med en lille håndfuld rejsefæller, der var nødt til leve tæt. Hans lederegenskaber var ikke just fremragende, og hans homoseksualitet gjorde ikke tilværelsen lettere for ham på grund af samtidens seksualmoral.

På et tidspunkt var den ved at skandalisere ham helt. Det var i 1956, da han fik en betinget dom for at have haft et forhold til en mindreårig trækkerdreng. Knuth var lige ved at blive smidt ud af Eventyrernes Klub. Peter Freuchen må sende ham et brev, hvor han anbefaler Knuth fremover at trække sig fra ekspeditioner, idet »du vil blive udsat for en frygtelig vanærende kritik, hvis du agter at meddele offentligheden, at du igen vil rejse ud«.

Freuchen endte med at opfordre Knuth til at hellige sig billedhuggeriet og forfattergerningen, men Knuth overlevede krisen og kom masser af gange siden til Peary Land, hvor han blandt andet fejrede sin 90-års fødselsdag.

Knuth levede et interessant liv, men i lange perioder ikke så interessant, at en så udførlig skildring som den foreliggende føles nødvendig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu