Beretningen om danske mænd, der optændt af eventyrlyst tog til Grønland, mens det endnu ikke var kortlagt, er lang og glorværdig, ligesom listen over bøger om deres bedrifter er det. I forhold til legender som Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Lauge Koch og Ejnar Mikkelsen er Eigil Knuth trods alt en biperson. Han havde ingen uddannelse, der kvalificerede ham til at blive polarforsker, men han blev født som greve og voksede op i det bedre københavnske borgerskab med kongefamiliens drenge som legekammerater, og i datidens klassesamfund var det nok til at katapultere ham ind i den polare eventyrverden, der i de første tre årtier virkede som en magnet på unge europæiske overklassemænd med behov for dog at gøre nytte på den ene eller anden facon. Engelske Augustine Courtauld, der også kastede sig over Grønland, er et andet typisk eksempel. Knuth, der blev født i 1903 og levede helt til 1996, besøgte i sit lange liv Grønland mere end 40 gange. Hans største fortjeneste er, at han bidrog til den arkæologiske viden om de nordøstgrønlandske folks historie, da han fandt spor efter en hidtil ukendt eskimoisk stamme. Hertil kommer de smukke portrætbuster af østgrønlændere, som han lavede, mens han boede i Tasiilaq. Knuth var nemlig også autodidakt billedhugger.
Greven og Grønland
Lyt til artiklen
