0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lille genstand, store konsekvenser

Det kræver sin etnologiske forsker at kunne gennemskue redskabernes både funktionelle og symbolske betydning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Under titlen 'Tingenes kulturhistorie' har professor Bjarne Stoklund samlet og revideret en række væsentlige artikler fra et langt forskerliv og forsynet dem med en principiel indledning, hvor han giver en karakteristik af aktuelle tendenser i den etnologiske forskning.

Titlen afspejler et gammelt stridspunkt inden for etnologien. Hvad kan 'ting' fortælle, hvilken rolle har genstandsforskningen i studiet af sociale og kulturelle relationer? Den traditionelle etnologi - folkemindevidenskab, som det så smukt hed - tog afsæt i redskaber og andre materielle levninger; de blev set som håndgribelige vidnesbyrd om samfundets sociale og økonomiske udviklingstrin.

Inspireret af angelsaksisk antropologi og sprogvidenskabelig strukturalisme blev interessen fra 1960'erne forskudt fra genstandenes form og funktion til kulturelle helheder, til f.eks. et fiskersamfund, en landsby.

Disse community studies blev udgangspunkt for abstrakte livsformsstudier, hvor genstandene blev opfattet som en slags symboler eller tegn i en slags kulturel semiotik. Uden tvivl gav de nye kulturstudier mange nye indsigter; Stoklund påpeger dog, at de vidtgående generaliseringer rummer en fare for, at genstandene bliver løsrevet fra deres oprindelige sammenhæng.


Genstande er i Stoklunds øjne ikke kun symboler, de er også redskaber i menneskets eksistenskamp og dets omformning af verden. Som eksempel bruger han bilen, hvis symbol- og statusværdi er indlysende, men samtidig har den været en væsentlig faktor i omformningen af samfundets organisation og menneskers hverdag i det 20. århundrede. Fordi man erhverver nye indsigter, behøver man ikke kaste de gamle over bord. Og just det er Stoklunds pointe.

Selv demonstrerer han på fornemste vis, at han formår at kombinere gamle og nye indsigter. Artiklen om Læsø er en klassisk community study, hvor det med udgangspunkt i et så dagligdags fænomen som brødbagning påvises, at de primitive brødbagningsteknikker, der anvendtes på Læsø langt ned i tiden ikke skal forstås som et kulturelt relikt, der havde overlevet på den isolerede ø.

Tværtimod hav