Europa? Engang herre i hele verden, nu kaldet svag. Og det endda hånligt og måske med rette, for Europa er jo ikke, hvad det har været. Således havde Columbus knap betrådt europæisk jord igen efter sin første sørejse, da Pave Alexander VI i bullen Inter cetera i maj 1493 gav portugiserne og spanierne retten til den nyopdagede verden i vest. Herefter ejede man det, man opdagede! Siden udforskede og udbyttede europæiske imperier som bekendt alverden. Og frem til Hitler forstod europæerne sig selv som klodens fremmeste folk og Europa, den gamle verden, som klodens imperiale centrum. I dét knap halve årtusinde fra Columbus til Hitler havde Europa magt som agt, og europæerne brugte den da, som andre i dag, efter den spanske kejser Karl V's devise plus ultra. Som bekendt blev dette globale herredømme imidlertid endeligt opløst ved afslutningen af Anden Verdenskrig. I 1945 blev Europa ikke blot befriet fra Hitler, men faktisk også besejret af de allierede fra øst og vest. For det var jo ikke kun tyskerne, som blev trådt under fode i russernes og amerikanernes kapløb om Berlin. Europæernes selvforståelse var der også blevet trampet på, og snart ville fodaftrykkene på ryggen af Tyskland dele kontinentet. Det vidste europæerne selvfølgelig ikke, da de jublede i sommeren '45. Men da det kort efter gik op for dem, at USA og Rusland havde erobret magten, og de så resultatet, kom chokket og henfaldet i den absence, som europæerne stadig befinder sig i.
Vågn op til dåd, Europa!
Lyt til artiklen
