Der findes endnu i dag dunkelheder i forskernes viden om det gamle Egypten. Det er en af grundene til, at mange er dybt fascinerede af det svundne rige, som i oldtiden blev kaldt for Det Sorte Land, fordi Nilens vand blev sort af slam under sommerens regntid. Men ét af de helt afgørende mysterier har efterhånden været løst i en del år. Hieroglyfferne er blevet tydet, og de belyser nu den enestående kultur, der engang blomstrede ved Nilens bredder. Det tog modernitetens sønner nogen tid at opklare de mærkværdige tegn fulde af øjne, fugle og skæve streger. Først med fundet af den berømte Rosettasten, som man i dag kan se på British Museum i London, lykkedes det i begyndelsen af 1800-tallet, at knække nøden. Den sorte sten bar nemlig både hieroglyffer og velkendte tegn fra antikkens Grækenland, som den franske lingvist Jean-Francois Champollion sammenlignede med et godt resultat.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























