0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Billedskøn Jansen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For nyligt afdøde professor i litteratur, Frederik Julius Billeskov Jansen, var det runer, skåret i et træsværd af hans far, der fik magien i det skrevne ord til at dæmre. Lille Billeskov var da kun seks år, men magien varede ved til han 88 år efter, en sommerdag i 2002, gik til de evige bogmarker, hvor han formentlig netop nu sidder og hygger sig med Holberg, Corneille, Racine og Montaigne.

Måske viser han dem netop nu den dejlige bog, som hans egen søn, filmklipperen, Janus Billeskov Jansen (i samarbejde med Hans Hertel), kærligt har bragt ind i verden, som en minderune over sin far.

Bogen bæres af de selvbiografiske essays som den legendariske litteraturforsker og -formidler gennem årene har skrevet. De giver et interessant og stimulerende indblik i hans kærlighed til sproget og litteraturen, men også til livet, som det formede sig for et menneske, der fik mulighed for at beskæftige sig med det, han havde talent for og allerhelst ville.

Det er et privilegeret menneske, der har haft tid til at tænke over tilværelsen, der beretter om stort og småt. Om det livslange sammenhold blandt tidligere kostskoledrenge, om studieårene på Regensen, (se hosstående billede af Frederik med en bajer i hånden), tiden ved Sorbonne i Frankrig, om barndomsland og hjemstavn, fodbold, cykling, familieliv med mere.


Gennem det hele snor sig interessen for de tre strenge, som den arbejdsomme, produktive og disciplinerede litteraturforsker mente danskstudiet udgøres af: æstetik, sprogvidenskab og åndshistorie.

Selvbevidst og nøgternt skærer den gamle dreng, som kollega Hans Hertel kærligt omtaler som Tintin, ud i pap, hvad han mener om sædernes (herunder danskstudiets) forfald, og hvorfor repetition er godt, hvis man vil lære noget, hvad Billeskov tydeligvis ikke mener nogen for alvor har villet på universitetet siden ungdomsoprøret, som han sætter i gåseøjer, afstedkom 'atomiseringen'.

Boblende af fryd beretter han om at samle på Holberg-bøger, også de titler, som hans elskede Holbergs egne værker blev inspireret af. Niels Birger Wambergs selvfede 'samtale' kunne man godt have undværet, når nu Thomas Thurahs interview er så meget bedre, både i tone og indhold, men skidt.

Af Janus Billeskov Jansens smukke og muntre tale ved bisættelsen fremgår det, at hans far fik manuskriptet til Bille Augusts filmatisering af Selma Lagerlöfs roman 'Jerusalem' til gennemlæsning og sørgede for at filmen, modsat romanen, fik den efter hans mening, rigtige slutning - i Jerusalem. Godt gået af Billedskøn Jansen, som hans studerende kaldte ham.

Godt gået i det hele taget af bogmennesket, der kaldte sig 'en god danskstuderende'.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce