Han har udlagt teksten i 'Mestersangerne' og 'Ringen', og også i sin nye bog viser advokat Henrik Nebelong sig som en kyndig Wagnerentusiast. Den tynde, spartansk udstyrede bog udreder sammenblandingen af fup og fakta i forbindelse med 1200-tallets sangerdyst på Wartburg i Tyskland, der er det historiske udgangspunkt for den romantiske opera 'Tannhäuser'. Den middelalderlige konkurrence handlede om lovprisning af fyrstemagten. Men hos Wagner kommer den til at handle om kærlighed. Sanselig elskov over for høvisk kærlighed. Venusbjerget lyser bordelrødt og lokker Tannhäuser på afveje. Men den fromme Elisabeth redder hans liv, og Nebelong påpeger - som andre før ham - sammenblandingen af kødelighed og kyskhed i operaens centrale symbol, aftenstjernen. Den er lig med planeten Venus, men besynges, som om den repræsenterede Venus' fromme modpol, Elisabeth.
Kødelighed versus kyskhed
Lyt til artiklen
