0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Imponerende ulæselig

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er videnskab, du milde hvor er det videnskab. Broby Johansen forstod i en bisætning at fortælle mere om byens liv, end dette storværk formår på 363 store sider, hvis man tænker i formidlingsbaner. Men en sådan bog med over 50 sider noter og bibliografi på 10 sider ender nok heller ikke på natbordet. Imponerende er den.

Hvad jeg savner lige fra den træge læsnings begyndelse er imidlertid nogle sider med ordforklaringer, som kan hjælpe mig stakkel lidt på vej, når jeg skal forstå en 'hermeneutisk synsvinkel' i dette tilstræbte videnskabssprog. Hvad ville Holberg have sagt? Det får vi ikke at vide.

Men forfatteren er meget klog, det er der ikke tvivl om, til gengæld nærmer læsning af bogen sig en fuldkommen umenneskelig pinsel. Måske fordi den ikke alene er vanskelig tilgængelig, men også kedelig uden måde. Men i en inderkreds af selvpinere indenfor Center for Urbanitet & Æstetik, vil jeg tro, den bliver læst under højlydte nydelseshvin. Udspringet er da også forfatterens ph.d.-afhandling om Kunstens urbane kartografi, Storbyfortolkninger fra industrialismens æra til informationsalderen. En mængde fonde har været med til at fremkalde det foreliggende værk. Formidling er der ikke tale om.

Indholdet er mangfoldigt, som en Oskar Davidsensk smørrebrødsseddel handler bogen om typologi frem for kronologi, metropolitane genrebilleder, impressionisterne og Hopper i det 19. århundredes billedskema, ekspressionisme i Berlin, futurisme i Italien, byvirkelighedens ufremstillighed (jo den er go' nok!), storbyen som system og metropolen som montage, videre til pop og Rauschenberg, installationen og Bruce Nauman og frem til et afsnit, som jeg opfatter som det bedste: Fotografiet som sociologisk undersøgelsesredskab.


I Nordhavnen i København var der i 1992 meget inspirerende stikord at hente i en nedlagt tappehal, hvor en række kunstprojekter blev vist under navnet TAPKO, hos Anne Ring Petersen beskrevet under rubrikken: »Heterotopologi: TAPKO's brug af byens interiører«. Vi forstår at TAPKO ved at koble kunsten direkte til det urbane og sociale rum søger at genfinde kunstens grundlag i livsverdenen (sic) og genvinde dette territorium for kunsten. På egne spilleregler og i egne spillerum.

Vi læser om Das Unheimliche som urban sensibilitet, om subversion af byens tegnsystemer og den grænseløse megalopol, ja mellem 'urbs' og 'telepolis', moderniteten og urbanitetens babyloniske sammenvikling, lebenswelt og den distanceløse fortolker ... til sidst begyndte jeg at synge teksten højt for mig selv på en måde som den gregorianske sang, og jeg fandt ind imellem en mærkværdig og sjælden rytme, som forløste mig som den æstetiske lus, jeg er. Men jeg blev ladt tilbage i en underlig sivende udløsning uden orgasme.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce