0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rationalet for USA's pres

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tag ikke fejl af Saddam Hussein. Han har aldrig reageret passivt på amerikansk pres i den nu 12 år gamle irakisk-amerikanske konflikt. Han har dygtigt ledt efter USA's svagheder og udnyttet dem, skriver de to amerikanske forskere Byman og Waxman, der i et interessant studie fra den amerikanske tænketank Rand udgivet før den aktuelle krise forsøger af skære ind til benet af de to parters handlemuligheder.

Historisk har Saddam Hussein med stor snilde vendt irakiske lidelser til sin egen politiske fordel, mener de. Han har med held skabt splid i sin modparts bagland og undertrykt ethvert alternativ til sin egen magt i selve Irak.

Ifølge Rand-studiet har knægtelsen af hans modstandere og opmærksomheden på at sørge for sin egen bases velbefindende gjort Saddam Hussein immun over for den offentlige opinion i Irak. Imens har han udnyttet den friere opinion uden for landet. Klassisk og effektivt.

Byman og Waxman kalder ham en udmærket diplomatisk taktiker på kort sigt, men en elendig strateg på det lange sigt. De mener, at han har været klog til at vende sanktionerne til sin egen fordel og dygtig til at udnytte kurdisk indbyrdes splid, men dårlig til selv at skabe nye internationale handlemuligheder. Når han har forsøgt at ændre historiens gang ved krigen mod Iran i 1980-88 og mod Kuwait 1990 er det endt katastrofalt for det irakiske samfund.


Studiets gennemgang af Clinton-regeringens lange opgør med Saddam Hussein minder om, at den aktuelle konflikt ikke er ny, men snarere konsekvensen af 12 års manglende udvej på konflikten. USA's politik har i årevis bygget på det hidtil forfængelige håb, at presset på Irak ville få Saddam Hussein til at forsvinde. At nogen slog ham ihjel, at han blev kuppet, myrdet eller gik i eksil.

Og Byman og Waxman er overbeviste om, at enhver mere godartet irakisk leder vil få USA til at skifte holdning til Irak og dermed give det mulighed for at komme ud af den internationale spændetrøje. Men Saddam Hussein har foreløbig overlevet bogen med to år, skønt han netop nu må have svært ved at finde et forsikringsselskab.

Byman og Waxman ville allerede i 2000 hævde, at den amerikanske politik var slået fejl, Saddam Hussein fortsat farlig og ikke svækket, mens den irakiske befolkning led under det pres, der var tiltænkt deres diktator og USA's alliance slog revner.

Dét oplæg til krig, som lige nu udspiller sig i FN's Sikkerhedsråd, ligner resultatet af Byman og Waxmans afvejninger. De argumenterer for, at Saddam Hussein historisk kun har lyttet til entydig magt. De advarer derfor USA mod at svække sin egen troværdighed ved at bøje sig for allieredes bekymringer. I stedet foreslår de, at USA frem for at søge umulige brede koalitioner skal fokusere på at sikre sig støtte fra en mindre kernegruppe til et umiskendeligt og ufravigeligt pres på Saddam Hussein.

Det er vist, hvad vi lige nu er vidner til.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce