0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det magiske Mesopotamien

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bøger er som vin. Nogle skal læses med det samme, andre kan ligge på hylden i årevis, modnes og vente på, at deres tid skal oprinde. Det gælder ikke mindst antikvariske bøger, den type bøger, man falder over og må eje uden rigtig at vide, hvad man skal bruge dem til eller hvornår i alverden man skal få dem læst.

Tag A.C. Johnsens rejsebog 'I Bagdad og Babylon', som jeg for nogle år siden fandt på hollandsk bogauktion i Helligaandskirken. Dér lå den i sit slidte smudsbind; støvet, laset og henglemt. En bog, jeg helt sikkert ikke havde brug for, og som jeg vidste, ville blive brugt som argument for, at jeg købte alt for mange bøger. Men som jeg alligevel måtte måtte have, et enkelt blik på de gamle sort-hvide fotografier fra Bagdads myldrende gader afgjorde trods alle gode argumenter sagen.

Ned i posen røg den, hjem på hylden, hvor den sandt at sige hurtigt blev glemt. Men alligevel ikke helt. Da Irakkrisen for alvor begyndte at præge dagsordenen i både ind- og udland dukkede A.C. Johnsens bog op i erindringen, blev lokaliseret på reolen og viste sig at være just den lille perle, jeg i sin tid havde anet.


A.C. Johnsen (fornavnet røbes aldrig) var en dansk embedsmand, der i begyndelsen af 1930'erne »efter underhaandsforhandlinger med Folkeforbundets sekretær« var udsendt af den danske stat til Irak for at bistå det nye land med at udarbejde en toldtarif.

Uden tvivl en fængslende opgave i sig selv, men den gode A.C. Johnsen lod sig ikke nøje med slige tekniske sager. Han rejste landet tyndt og sugede ivrigt til sig.

Bagdad var dog naturligvis centrum for hans aktiviteter og optager også størstedelen af hans levende beskrivelser. Byen »er afvisende overfor enhver professionel Turist, men taknemmelig og underfundig overfor den, som lader sig indfange af Byens særegne Atmosfære«, skriver han og fremmaler en forsvunden verden fyldt med alverdens maleriske folkefærd.

»Kurdere iført store blaa eller sorte Turbaner med skødesløst nedhængende Frynser, flettede Bælter med Dolk i og lange hvide Ærmer, der omtrendt naar dem til Anklerne, Jøder i Kaftaner, med Pelshuer og Proptrækkerkrøller, Assyrere i lange Klæder, Persere med den uskønne persiske Hovedbeklædning, en halvhøj sort Klædeshat med en lille Skygge fortil, Tyrkere i Fez og vide Pludderbukser uden fornuftig Facon, Negre fra Slaveriets Tidsalder, Yezidier med Haaret i Fletninger, Kaukasiere, Turkomaner, Armeniere, Grækere, Indere, Syrere, Wahhabiter og Kuweiter«.


Det er en broget flok, Johnsen møder i Bagdads gader, men ikke noget, han lader sig gå på af. Han tager det hele som en oplevelse fra kvinder, der »forretter deres nødtøft« i Tigris, til de griske jøder i basaren. Johnsen kalder en spade for en spade, og hans politisk ukorrekte beskrivelser er en del af bogens charme.

Alt ses med europæiske briller, og det meste har en enkel forklaring. Manglen på både opera og nationalteater skyldes ganske enkelt, at »den dramatiske Kunst ikke ligger for Araberne, hvis Flegma i det daglige og gennemgaaende ubevægelige Miner maa være ret uanvendeligt Materiale til Gengivelse af menneskelige Følelser i scenisk Potensering«.

Araberen er i Johnsens øjne en simpel mand. Ved et senere besøg på en kirkegård lidt uden for Bagdad bemærker han en passant, at »Araberen har gennemgaaende en meget jordisk Indstilling og lever gerne i det Øjeblik, han kan nyde uden abstrakt Spekuleren«.

Men Johnsen kommer også godt rundt i landet, og det er bestemt heller ikke kedeligt. Oppe ved den syriske grænse møder han 'Djævledyrkerne i Sinjar', også kendt som yezidierne, et folkeslag, der åbenbart dyrkede Satan som en gud og havde billeder af ham i deres templer.

Senere er han på visit i byen Ur, hvorfra gamle Abraham i sin tid drog ud for at grundlægge en ny religion, og derfra går turen videre til Iraks fire hellige byer, hvor han besøger Kerbala, hvor resterne af Abrahams profetiske kollega Muhameds barnebarn Hussein skulle befinde sig.

Johnsen farer rundt, og som nutidig læser får man rig lejlighed til at beklage, at man er født for sent. Der var bare en helt anden stil over rejser dengang, hvad der for eksempel viser sig, da Johnsen i december tager et smut til Basra.

»Rejsen foregik bekvemt. Der var stillet en Salonvogn til vor Disposition, indeholdende Arbejdsværelse, Soveværelse, Badeværelse, Køkken og Rum for Betjeningen«, skriver han tilfreds, selv om han dog kort efter beklager sig over, at vognen ikke er helt tæt, og der sniger sig sand ind, da de kører gennem en sandstorm.


Ak ja, det var dengang. Livet i både Irak og den øvrige verden er noget anderledes i dag, og drømmer man om at besøge Saddams land, er Johnsen næppe den bedste at søge praktiske råd og vejledning hos.

Meget bedre for den eventyrlystne turist er den Irakguide, som det britiske forlag Bradt Travel Guides med imponerende timing og et element af optimisme udgav sidste år.

Mens Lonely Planet skuffer med kun at have et kort, ikkeopdateret og ikke særlig oplysende Irakkapitel i sin generelle Mellemøstguide, har Bradt nemlig taget tyren ved hornene og i skikkelse af Karen Dabrowska lavet en ganske glimrende guide, der, hvor mærkeligt det end virker, får Irak til at fremstå som nærmest et lokkende ferieland.

Naturligvis kommer Dabrowska ikke uden om, at der er visse vanskeligheder ved at være turist i Irak, men som man bladrer gennem bogens knap 300 sider, bliver man alligevel mere og mere tændt.

Det lange og glimrende historiske afsnit minder om landets utrolige fortid, og det flyder helt tydeligt med interessante arkæologiske sites. Men også det moderne Irak virker spændende, og Dabrowska har et godt øje for de lokale særheder.

Hvem kunne for eksempel ane, at billige hoteller i Irak ofte bruger benzin til at vaske gulve med, fordi det er billigere end vand, eller at Irak råder over 102 lufthavne (dog inklusive nogle ikkeasfalterede).

Allermest imponerende er det dog i virkeligheden, hvordan det lykkes Dabrowska at afdramatisere det hele. »Ja, det er besværligt at komme ind, ja, sanktionerne har ødelagt meget, og ja, Saddam er en væmmelig mand«, siger hun. Men minder derpå en om, at Irak er meget mere end det og har meget at byde på.

Man må håbe, at vi snart er flere, der kan nyde det.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce