'Hverdag'. Emmer det ikke langt væk af kedsomhed, monotoni, rutine, vane, almindelighed, forudsigelighed, daglige, sure pligter? Eller er det omvendt? Er hverdagen ikke hjemsted for det mirakuløse og det skønne, alt det der fungerer og virker i vores liv? »Nu er det blevet hverdag igen«, sukker vi tilfredse, hvis vores liv for en tid har været turbulent og kaotisk. Udtrykket antyder hverdagens dobbelte ansigt. Hverdag er på den ene side konform og halvt usynlig trummerum. Men på den anden side er hverdagen også den del af vores liv, vi i sagens natur oftest befinder os i, og stedet for forekomsten af de små, banale og umådeligt vigtige mirakler, der oplyser vores liv: Det er altid på en hverdag, vores børn tager de første vaklende skridt, eller vi kysser den elskede intenst. Det er hverdagen, vi lever på, i og med, som en på samme tid upåagtet og højt skattet grund under vores liv. Men er hverdagen ikke ukendt land for videnskaben? Enten befatter den sig med strikt empiriske studier af vores adfærd, eller også svæver den esoterisk rundt om adskilte og angiveligt ophøjede sfærer af vores liv: kunst, teater, litteratur. Måske er videnskaberne enten for nærsynede, eller også for langsynede, overfor hverdagens på én gang flygtige og massive nærvær.
Hverdagens mirakel
Lyt til artiklen
