»Julen er en Ting, som folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke eller højest er enige om, er en meget besværlig Ting, men som den tolvte rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at diskutere med eller om«. Sådan skrev Emma Gad, et af sin tids mest klartskuende og intelligente hoveder, i 1918, og jeg tror, at hver og en, som har blot en smule ansvar for, at familiens jul forløber nøjagtig, som den plejer, vil nikke genkendende hertil. Julen, en kæmpe, en fordringsfuld kæmpe, som man alligevel ikke vil sætte på porten, for den hører med. Vi har altid haft den i en eller anden form, hvad enten den var en solhvervsfest eller en fest for at fejre Jesu fødsel. Det sidste tænker kun de færreste på, når de betragter bunken af brugt, krøllet gavepapir, som skal bæres ud efter juleaftens pakkeorgie. Hvordan julen har været førhen, får man temmelig indgående besked om i Carsten Lingrens bog 'Årets fester', der har den for Pia Kjærsgaard antageligt provokerende undertitel 'i det multikulturelle Danmark'. For et sådant er Danmark, så derfor får læseren en koldsindig opregning af, hvor mange 'fremmede' der er i Danmark, og tallet kan ikke siges at være skræmmende: 7,8 pct. af den samlede befolkning udgør de meget omtalte 'fremmede'.
Jul og hele pibetøjet
Lyt til artiklen
