0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt syn på arbejderhistorien

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Meget arbejderhistorie er skrevet efter faste skabeloner, hvor arbejderne opfattes som en homogen klasse med fælles interesser, bevidsthed og kultur, der i kraft af sammenhold og solidaritet erobrede den politiske magt og søsatte velfærdsstaten.

Niels Jul Nielsen, museumsinspektør ved Københavns Bymuseum, gør i en ualmindelig perspektivrig undersøgelse op med den traditionelle politiske og sociale determinisme.

Tværtimod argumenterer han for, at arbejderbevægelsens succes ikke skyldtes de langsigtede mål om at overtage produktionsmidlerne, men dens evne til at sikre eksistensgrundlaget for en bestemt lønmodtagerlivsform. Og netop ønsket om at konsolidere en bestemt livsform blev afgørende for udformningen af arbejdernes organisationer.

Niels Jul Nielsen koncentrerer sin undersøgelse om forholdene på B&W i de to generationer fra 1850 til 1920. Det er der gode grunde til. Som landets største industriarbejdsplads var B&W i hele tidsrummet genstand for stor bevågenhed, og forholdene på B&W blev brugt som argumentation for stort set ethvert fagligt og politisk synspunkt, hvad der i øvrigt var tilfældet helt op i 1970'erne.


Det er en almindelig opfattelse, at det gammeldags patriarkalske forhold mellem arbejdsgivere og arbejdere forsvandt med industrialiseringen og erstattedes af rent kontraktlige relationer på økonomisk-kapitalistisk grundlag.

Niels Jul Nielsen påviser imidlertid, at patriarkalske træk i ledelsesformen på en stor arbejdsplads som B&W, stik imod hvad man ville forvente, snarere forstærkedes i årtierne efter 1870. Et udtryk herfor var oprettelsen af sygekasser, alderdomskasser og andre understøttelsesforeninger til fordel for de ansatte.

De filantropiske initiativer er ofte blevet forklaret som en slags afværgeforanstaltninger for at tage brodden af den socialistiske agitation. Niels Jul Nielsen nuancerer dette ved at påpege, at industrialisterne, der som regel havde en liberalistisk grundindstilling og var mod enhver form for statsindblanding, moralsk var presset af filantropiske tankegange, som prægede præster og læger samt en del af embedsborgerskabet.

Det antydes, at årsagen til at industrialisterne iværksætter forskellige fil-antropiske foranstaltninger var nervøsitet for, at staten ville gribe ind, hvis relationerne mellem arbejdsgivere og arbejdere skulle true samfundets stabilitet.

Det er formentlig rigtigt, men det hører med, at et karakteristisk træk i den borgerlige selvforståelse i anden halvdel af det 19. århundrede netop var en kristen inspireret filantropi.


Når patriarkalismen alligevel forsvandt på B&W i 1890'erne hang det sammen med, at den set fra både arbejder- og arbejdsgiverside ikke længere var en hensigtsmæssig måde at omgås på. Arbejderne havde gjort den erfaring, at de uanset politisk observans stod uden pressionsmidler, mens ledelsen indså, at en patriarkalsk ledelsesform ikke længere kunne sikre arbejdsfreden.

Arbejdsgiverne havde brug for en ansvarlig modspiller, som kunne give informationer om arbejdskraftens tilstand og hvad der rørte sig blandt arbejderne. Nye spilleregler for forhandlinger mellem ledelse og repræsentanter for de forskellige fag blev aftalt i en virksomhedsoverenskomst i 1898 samtidig med at virksomhedens arbejdere opfordredes til at lade sig organisere.


De fleste fremstillinger af arbejderbevægelsens organisering tager udgangspunkt i abstrakte politiske og sociale ideer. Jul Nielsen ser derimod den faglige organisation som et kulturelt fænomen. Med afsæt i dagligdagen på skibsværftet beskriver han traditioner, omgangsformer og de ansattes forskellige netværk lige fra de uofficielle smugkroer til de faglige klubber, som blev organer for forhandlinger med ledelsen.

Forhandlingerne angik ikke kun løn og arbejdsforhold. Klubberne blev også organer for opretholdelse af bestemte livsformer. Holdninger er ikke kun politisk motiverede, de er også traditionsbestemte og fastholdes gennem arbejdspladsens sociale traditioner.

Ved at anskue organiseringen af arbejderne som et kulturelt og ikke kun et politisk fænomen tilføjer Jul Nielsen den traditionelle arbejderhistorie nye og vigtige impulser.

Begrebsapparat og ræsonnementer er der fuldstændig styr på. Uden at være uklart er sproget ind i mellem lidt indviklet, hvad der uden tvivl skyldes prisværdige bestræbelser på at få alle nuancer med. Desuden forekommer ordet 'jeg' alt for mange gange. Men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før forfatteren har fundet sin stil.


Mere traditionel er den alt for tidligt afdøde økonom Jørgen Peter Christensens fremstilling af arbejdere og funktionærers vilkår i dansk industri mellem 1870 og 1972, der indgår i Carlsbergfondet og Statens humanistiske forskningsråds fælles forskningsprojekt om den industrielle udvikling i Danmark efter 1870.

Hovedvægten er lagt på at belyse forandringer og forbedringer i vilkårene for industriens ansatte på baggrund af samspillet mellem stat, organisationer, og hvad forfatteren lidt upræcist kalder den 'generelle' samfundsudvikling.

Det er strukturhistorie skrevet med stort overblik, hvor udgangspunktet er konkrete og målbare fænomener som udbud og efterspørgsel, lønforhold, arbejdstidsforhold, arbejdsmiljø, arbejdskraftens sammensætning med hensyn til alder, køn, uddannelse osv.

Til grund for fremstillingen ligger et meget omfattende statistisk materiale, der er indarbejdet i fremstillingen uden på nogen måde at tynge. Sproget er klart og nøgternt. Den bedste oversigtsfremstilling til dato af arbejdsvilkårene i dansk industri og en bog, hvis konkrete oplysninger uden tvivl vil blive brugt og citeret i mange år.