»Den omvendte verden belønner omvendt: Den foragter hæderlighed, straffer arbejde, lovpriser mangel på skrupler og nærer kannibalisme (...) I dens skole, forbrydelsens skole, er der obligatoriske timer i afmagt, hukommelsestab og resignation«. Stærke ord. De kommer fra sydamerikaneren Eduardo Galeano, hvis værk fra 1998, 'Med fødderne opad', udkommer på det vitale og stridbare forlag Klim i Århus. Det er en betinget glædelig bedrift. Galeanos bog er et rasende kampskrift mod al denne verdens konstante sum af uretfærdighed, løgn og hykleri. Men den er også bærer af en livskraftig appel til modstand mod tingenes endog meget skæve tilstand. Bogen er udformet som en art katekismus, der i seks store dele udstiller eksempler på racisme, frygt, opportunisme, kynisme, forbrugsvanvid, hele møllen. Det er deprimerende overbevisende, også for den, der ikke på forhånd er misantrop. Galeanos tekst strutter af konkrete særligt sydamerikanske eksempler, der giver belæg for de velkendte påstande om tingenes dårligdom. Perspektivet er bevidst skævt: Det er tænkt som et konsekvent alternativ, en fattig verdens David mod det vestlige informationssamfunds Goliat. Hovedfjenden er den velkendte store stygge ulv, kapitalismen. Kapitalismen er ifølge Galeano degenereret til en syg virus, der gør livet kunstigt og bizart for de ekstremt rige, hæsligt og kort for de ekstremt fattige, og pauvert og hjemsøgt af bekymring for den klemte og beklemte middelklasse. Bag alt ligger 'forbrugsordren': »Reklamerne befaler at forbruge, og økonomien forbyder det. Forbrugsordren, der er obligatorisk for alle, men umulig at efterleve for de fleste, bliver til en opfordring til forbrydelse«.