0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan er kapital ... globaliseringen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Globalisering. Et lille undseeligt ord. Alligevel er det i disse år i fuld gang med at ændre på den internationale orden, samtidig med at politikere, forskere og græsrodsbevægelser ændrer deres analyser og strategier i lyset af det nye ord.

Nogle går så langt som til at påstå, at begreber som 'højreorienteret' og 'venstreorienteret' med ét er blevet anakronistiske efter revolutionen.

Men at dét er en overdrivelse bliver til fulde demonstreret i tre nye debatbøger om globaliseringen. De to er skrevet med afsæt i Attac, og den sidste er skrevet af tre unge danske liberale. Og under læsningen af bøgerne slår det én, hvor gammeldags den helt nye debat om det helt nye fænomen, globaliseringen, i virkeligheden er.

Læs f.eks. følgende sætninger: »Kapitalismen handler om at erobre markeder«, »Kapitalismen er udplyndring af selve jorden« og »Kapitalismen underkaster borgeren et eneste diktat: tilpas dig markedernes anonyme befalinger«.

I de tre sætninger, som er hentet fra Le Mondes-redaktøren Ignacio Ramonets bidrag til Attac-bogen 'Den liberale virus', har nærværende anmelder byttet 'globaliseringen' ud med 'kapitalismen' - og vupti: det lyder som noget, man har hørt før, ikke sandt? Sig ikke, at venstrefløjen er død.


Og samme tendens gennemsyrer hele bogen, der også omfatter bidrag fra den franske Attacformand, Bernard Cassen, næstformanden Susan George, den portugisiske forfatter José Saramago m.fl. Globaliseringen ses grundlæggende som en ondskabens kraft, der skaber ulighed, ødelægger miljøet og smadrer demokratiske institutioner overalt i verden.

Man fornemmer, at antiglobalisterne er splittet imellem dem, der mener, at man skal bekæmpe de globale institutioner - EU, WTO, Verdensbanken osv. - fordi de er i ledtog med de neoliberale kræfter. Og på den anden side 'reformisterne', der mener, at man kan bruge institutionerne til at regulere markedskræfterne.

Igen er problemstillingen fuldstændig identisk med modsætningen mellem de revolutionære socialister, der i starten af 1900-tallet ikke ville røre den borgerlige statsmagt og socialdemokraterne, der ville reformere kapitalismen via staten.


Samme dilemma stikker endnu tydeligere frem i den danske Attac-bog 'Et andet EU er muligt'. Grundtanken i bogen er, at EU konsekvent har ført en neoliberalistisk politik, der har haft markedskræfter, udliciteringer og privatiseringer på dagsordenen.

Men kan EU også bruges til at regulere markedskræfterne? Det spørgsmål kredser bogens danske forfattere om, og svaret svæver i luften. 95 procent af bogen er dokumentation fra uddannelsessektoren, arbejdsmarkedspolitikken, energipolitikken, østudvidelsen m.v., der viser, hvor neoliberalistisk EU har været og fortsat er, og kun ganske få steder i bogen bliver der givet konkrete bud på, at EU kan drejes i en anden retning.

Bogens vægelsind kommer til udtryk i titlen 'Et andet EU er muligt' og de indledende besværgelser om, at »dansk Attac spænder vidt, fra EU-tilhængere til EU-skeptikere«. Og man bliver aldrig helt overbevist om, at bogens forfattere mener deres engagement i EU seriøst.

Hvis de to Attac-bøger overbeviser én om, at globaliseringen vist ikke har ophævet højre-venstre-skellet fuldstændigt, så bliver man endeligt overbevist om den kendsgerning, når man læser bogen 'Globaliseringens ABC'.

Bogen er skrevet af tre yngre liberale - Jesper Beinov, Mikael Jalving og Lars Storr-Hansen. Hvor Attacbøgerne er skrevet i mol, er 'Globaliseringens ABC' skrevet i en let og optimistisk tone med det underliggende budskab: Lad nu være med at være så negative, globaliseringen er herlig og giver os masser af livsmuligheder, velfærd og frisk luft i stuerne.

Bogens styrke er, at den er skrevet med et idehistorisk og økonomisk overblik og med afsæt i disse overvejelser giver Attacbevægelsen et kvalificeret modspil. Men dens svaghed er, at den ryger ned i den modsatte grøft af Attacbøgerne. At den bliver én lang forsvarstale for globaliseringen, som angiveligt er vejen til velstand, frihed, demokrati osv.


Læser man Attac-bøgerne og de liberale unges globaliseringsbog i ét ruf, er man stadig forvirret, men på et højere niveau. For hvem har egentlig ret: antiglobalisterne i deres hadefulde udfald mod globaliseringen? Eller jubelglobalisterne, der kysser og krammer globaliseringen? Skaber globaliseringen ulighed, miljøproblemer og udemokratiske tilstande? Eller frihed, velstand og større livskvalitet?

Hvis parallellen til kapitalismen holder, så ligger svaret midt imellem. På den ene side skabte kapitalismen jo ulighed, undertrykkelse og forarmelse. På den anden side viste det sig også, at den var uundgåelig, og at den i sin 'tæmmede udgave' gav os en hidtil uset velstand, velfærd og livskvalitet.

Den sociale markedsøkonomi vandt det ideologiske slag på nationalstatsniveau. Og heldigvis for det.

Men så moden er globaliseringsdebatten endnu ikke. Vi har endnu ikke taget stilling til, i hvilket omfang vi skal regulere markedskræfterne på det globale niveau. Men kan vi tæmme dem igennem de globale institutioner, vil det være muligt både at høste fordelene og undgå ulemperne. På samme måde som den tæmmede kapitalisme, den sociale markedsøkonomi, i dag viser sig at være såvel planøkonomien som junglekapitalismen overlegen.

Summa summarum: Når det gælder globaliseringen, har hverken antiglobalisterne eller jubelglobalisterne helt ret. Men de har begge lidt ret. Og de vil forhåbentlig nå frem til et kompromis. Også det er set før.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce