0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Red August

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det handler om alt fra at huske tyls-trusserne, og hvor man mon sætter foden i en stilbevidst pirouette, til hvem der har taget patent på Bournonville samt ledelsens og ikke mindst teaterchef Michael Christiansens lemfældige chefpolitik.

Stort og bredt må der favnes, når man som Informations uforfærdede danseanmelder, Anne Middelboe Christensen, har valgt at komme rundt i alle kroge på Kgs. Nytorv for at stille diagnosen på den skrantende Kgl. Ballet.

Vel at mærke ikke for at lave en brokkasse eller jammerkommode af en debatbog om balletkorpsets deroute, selv om der bestemt ikke bliver lagt fingre imellem. En konstruktiv ambition brænder igennem det hele: Kan Bournonville reddes?

Over hundrede timers samtaler med 56 dansere, unge og gamle, pædagoger og chefer er gået til kortlægningen af: »Hvor danser Den Kgl. Ballet hen?«. En citatmosaik af de forskellige stemmer søger at præcisere, hvor det egentlig er, balletskoen trykker, eller hvor danseglæden springer. Det giver bogen en sprælsk, alsidig tone.

De løsrevne citater kan i længden godt virke lidt flimrende, idet der springes fra Bournonvillestilens finesser til spørgsmålet, om dansernes tryghed i ansættelsen er blevet en sovepude, og fra nu afdøde Kirsten Ralov til Rose Gad, og fra Peter Martins til Eske Holm. Men i tilgift har Anne Middelboe Christensen skrevet en engageret opsamling af problemerne.


Det billede, der tegnes af den dansende nationalscene, den ballet vi herhjemme i mange år har brystet os af som noget særligt, er i sandhed ej blot til lyst-læsning, medmindre man er til skrækhistorier.

Først og fremmest er der den skandaløse ledelsespolitik med fem balletmestre på otte år, som midt i deres vidt forskellige målsætninger kun har haft ét til fælles: dårlige lederevner. Det har resulteret i en drastisk dalende arbejdsmoral og kunstnerisk desorientering blandt danserne.

At balletskolen længe ikke har kunnet levere tilstrækkelig stærke nye dansere har bevirket, at man har måttet tage uforholdsmæssigt mange udenlandske dansere ind. Resultatet er et uhomogent korps, trænet i forskellige stilarter og med mange dansere uden kendskab eller kærlighed til Bournonville.

At det er August Bournonville, der som grundstenen i kompagniet er dets eneste garant for en glorværdig fremtid, er selve bogens grundantagelse, som mærkeligt nok ikke står til diskussion; selv om det desværre er dér, Balletten i dag har et forklaringsproblem, som Alexander Kølpin fremhæver det, idet voksende dele af publikum og politikere ikke kan se, hvorfor der skal satses så mange kræfter på den gamle guldalderknark.


Til gengæld leverer bogen alt det indledende fodarbejde til, at man nu kan tage den diskussion op. Ikke bare med et åndsforsnottet hjemmefødingeblik, men i lyset af Bournonvilles status som centralt bidrag til den internationale ballettradition.

Hvordan han så kan komme på fode igen i kompagniet, rummer bogen et væld af konstruktive anvisninger på. Ikke mindst går det som en rød tråd igennem de mange udsagn, at traditionen kun kan leve i kraft af den direkte kontakt fra person til person - prægningen fra instruktører, lærere og dansere med Bournonville i blodet.

Inspiration, ånd og indlevelse er altafgørende. Vel hørt, nu hvor managementånden og systemtænkningen de seneste år har grebet om sig inde på Kgs. Nytorv.

Oveni leverer bogen udmærket faktastof, om forvalterne af Bournonvillearven, om balletterne, og hvem der har danset dem. Dertil kommer Christoffer Regilds velgørende anderledes, indimellem lidt søgte fotos af dansere, revet ud af tylsskørter og forgyldt prosceniumsindramning.

En danser står således i silhuetpositur oven på en bunke murbrokker. Det sammenfaldne Bournonvillemonument? Snarere en samling byggesten, en kæmpe bunke af muligheder; for i den grad lyser der en vilje ud af bogen og dens mange stemmer, om at komme August til undsætning, så Den Kgl. Ballet kan finde sine egne fødder igen. Hjælp til selvhjælp.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce