Det handler om alt fra at huske tyls-trusserne, og hvor man mon sætter foden i en stilbevidst pirouette, til hvem der har taget patent på Bournonville samt ledelsens og ikke mindst teaterchef Michael Christiansens lemfældige chefpolitik. Stort og bredt må der favnes, når man som Informations uforfærdede danseanmelder, Anne Middelboe Christensen, har valgt at komme rundt i alle kroge på Kgs. Nytorv for at stille diagnosen på den skrantende Kgl. Ballet. Vel at mærke ikke for at lave en brokkasse eller jammerkommode af en debatbog om balletkorpsets deroute, selv om der bestemt ikke bliver lagt fingre imellem. En konstruktiv ambition brænder igennem det hele: Kan Bournonville reddes? Over hundrede timers samtaler med 56 dansere, unge og gamle, pædagoger og chefer er gået til kortlægningen af: »Hvor danser Den Kgl. Ballet hen?«. En citatmosaik af de forskellige stemmer søger at præcisere, hvor det egentlig er, balletskoen trykker, eller hvor danseglæden springer. Det giver bogen en sprælsk, alsidig tone. De løsrevne citater kan i længden godt virke lidt flimrende, idet der springes fra Bournonvillestilens finesser til spørgsmålet, om dansernes tryghed i ansættelsen er blevet en sovepude, og fra nu afdøde Kirsten Ralov til Rose Gad, og fra Peter Martins til Eske Holm. Men i tilgift har Anne Middelboe Christensen skrevet en engageret opsamling af problemerne.
Red August
Lyt til artiklen
