Hvis man mener, at den kristne verdenslitteraturs mest læste og udbredte værker må være 'Dantes guddommelige komedie' og Miltons 'Paradise Lost', må man tro om igen. Det er nemlig Tolkiens 'Ringenes herre', hvis anden og tredje del som film verden venter på i spænding. I 1997 blev romaneposet endog i England valgt som alle tiders vigtigste udgivelse, overhalende både Jane Austen og Charles Dickens. Og selvom dets forfatter på det kraftigste og til det sidste opponerede imod at læse hans bog om hobbitten Frodo og co. og et univers delt op i sort og hvidt som en Wagner-inspireret, religiøs allegori, ånder historien tykt af en aura af kristne dyder fra en fjern middelalder. Mod og høviskhed, respekt for natur og dyr, mennesket som del af noget større i et organisk fællesskab i Midgård, hvor kødelig elskov endnu er en fjern storby i en meget fremmed fremtid. Dog genialt og originalt, ikke artikuleret frem som i gængse ridderromaner af en adelig overklasse, derimod profileret af en beskeden middelklasse, de små hobitter med hang til hygge hjemme i en landsby, som ligner Asterixs i Gallien. Sådan omtrent er den tematiske kerne i Michael Whites overvejende kærlige, men også nu og da kritiske biografi over J.R.R. Tolkiens liv og levned.
Mytemageren
Lyt til artiklen
