0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi er forskellige

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er lidt af et kunststykke, forfatterne af 'Turen går til EU' har begået. Ikke nok med, at man får gevaldig lyst til at rejse rundt og lære EU-landende og deres befolkninger nærmere at kende, ligesom man gør i de rigtige rejseguides fra serien 'Turen går til ...' fra Politikens Forlag.

Man får samtidig en introduktion til alle de vigtige diskussioner, som deler vandene herhjemme i Danmark. Det lykkes at forklare stridbare spørgsmål som EU's sikkerheds- og udenrigspolitik, småstatskomplekset, de magtfulde kommissærer og flygtningepolitikken på en måde, så man bliver klogere og ikke bare graver sig ned i sit ja eller nej.

Det lykkes, fordi forfatterne sætter spørgsmålene i historisk relief - ligesom de øvrige rejsehåndbøger fra Politiken altid har glimret ved at give os turister en historisk-politisk fornemmelse for det land, vi nu havde valgt at besøge.


Ved at beskrive EU i en rejsebog løser forfatterne elegant en anden af de evindelige diskussioner i Danmark. Er EU ved at udvikle sig til Europas Forenede Nationer eller ej? Det er helt åbenbart, at det er EU ikke. Med en række konkrete eksempler illustreres forskellighederne i hver enkelt nationalstat i EU, deres livsstil og kultur, og hvordan EU er summen af de slagsmål og kompromiser, som forskellige nationalstater har taget med hinanden.

Og samtidig må man igen overraskes over, at det, som vi tror er særligt danske debatter: vores velfærdsmodel, miljø, forbrugerrettigheder osv., er præcis de samme diskussioner, som føres i hvert af de andre EU-lande. Vi er heldigvis forskellige nationalstater med forskellig mad, levemåde, sprog og historie - men vi hviler på det samme fundament.

Forestillingen om, at EU er et unionstog, der farer derudad på allerede nedlagte skinner, kan man godt glemme. På den anden side lægger håndbogen heller ikke skjul på, at EU er et af de allervigtigste politiske projekter i dette århundrede.

For os historieløse, der er født i de glade tressere, er det meget nyttigt at blive mindet om visionen bag EU, nemlig at binde Tyskland og Frankrig sammen i et forpligtende økonomisk samarbejde, så århundreders stridigheder og krige - med Anden Verdenskrig som den seneste - endegyldige afslutning.


En god rejsehåndbog er en, man kan slå op i og finde netop de informationer, man skal bruge i sin mest korte og præcise form. Det kan man i 'Turen går til EU'.

Men vil man virkelig forstå den danske debat, skal man gå til andre kilder. F.eks. beskriver 'Turen går til EU' ikke baggrunden for de danske partiers holdning til EU. Jeg har i sommerens løb læst den glimrende biografi om Jens Otto Krag (af Bo Lidegaard, red.), som her anbefales videre til dem, der gerne vil gå i dybden med at forstå det danske småstatskompleks og dermed forestillingen om, at dansk suverænitet er vigtigere end europæisk indflydelse.

Småstatskomplekset kan man dog godt slå op i 'Turen går til EU', ligesom rejseguiden i det hele taget gør sig umage med at fremstille fakta, kendsgerninger og perspektiv uden at tage politisk stilling, om det så er godt eller skidt.

Så hvis man tror, man får foræret argumenter til at slå ja- eller nejsiden oven i hovedet med, tager man fejl. På den anden side får man præsenteret de vigtigste argumenter for og imod en bestemt udvikling - f.eks. for dansk indmeldelse i euroen eller ej.

Rejseguiden opsummerer også glimrende, at i Danmark er EU-modstanden ved at bevæge sig fra en socialistisk til en nationalistisk modstand, hvor jeg for egen regning vil sende en opfordring til SF og Enhedslisten videre til at tygge lidt på den.


Hvad man til gengæld får i bogen er en guldgrube af fakta, som kan aflive alt det sludder af myter, som cirkulerer i den danske debat. F.eks. at bureaukratiet er enormt. Der er ca. 20.000 ansatte i kommissionen, og 56.000 ansatte i Paris Kommune. Eller at det ikke kun er Danmark, der er duks til at gennemføre EU-direktiver. Alle EU-landene har gennemført mere end 92 procent af de fælles regler, og overraskende nok er det Tyskland og Østrig, der ligger lavest - og ikke de sydeuropæiske lande.

Der bliver dog heller ikke lagt skjul på de lukkede og indviklede beslutningsprocedurer, som dog især findes i ministerrådet - her hvor vores egne politikere gennemfører politik - i modsætning til kommissionen, der er langt mere åben.

Man kan slå op under 'de mystiske komitéer' og de 'nyttige lobbyister' og lige få vendt opfattelsen af, at det på mange måder er nyttigt for demokratiet med lobbyister, hvorimod det i enhver demokratisk forstand er uacceptabelt med de mange komitéer, som ingen rigtig har et overblik over.


Rejseguiden giver selvfølgelig et overblik over alle institutioner og regelsættet, men det kan man også finde i en række andre EU-håndbøger. 'Turen går til EU' udmærker sig ved at beskrive EU som det politiske unikke projekt, hvor ingen kan sige, hvordan unio