Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arendts svære ondskab

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Eichmann var i Det Tredje Rige ansvarlig for transporten af jøder til koncentrations- og udryddelseslejrene, og sagen mod ham i Jerusalem er i sig selv en af de mest interessante retssager mod naziforbrydere. Eichmann blev dømt skyldig i bl.a. forbrydelser mod menneskeheden og derpå henrettet.

Arendts bog om sagen rejser en række interessante spørgsmål, og ét af dem drejer sig om, hvordan vi skal forstå Eichmanns ondskab. Op imod forsøg på at fremvise Eichmann som radikal og patologisk jødehader hævdede Hannah Arendt, at hans motiver og karakter (i modsætning til den forbrydelse han deltog i) var skræmmende banale. Han søgte, kort sagt, karriere. Han fattede ikke, hvad han gjorde, fordi han ikke reflekterede over sine handlinger, ikke satte sig i sine ofres sted.

Hannah Arendts analyse og refleksion over ondskab, ansvar, ret og politik er de sidste snes år blevet genstand for stigende international interesse og diskussion. Med 'Ondskabens banalitet' er der endelig kommet en dansk antologi, som diskuterer og perspektiverer Arendts berømte og berygtede bog 'Eichmann in Jerusalem - A Report on the Banality of Evil' (1964).


Christian F. Rostbøll har skrevet et af antologiens mest velargumenterede bidrag. Artiklen behandler en række af de mest centrale begreber i Arendts forsøg på at forstå, hvad der stod på spil med totalitarismen og holocaust, såvel som i den politiske tænkning, som hun udviklede på denne negative erfaringsbaggrund.

Ved at bringe forfatterskabets forskellige værker i indbyrdes belysning lykkes det fint Rostbøll at klargøre meningen med en række af Arendts kryptiske formuleringer og at fremdrage baggrunden f.eks. for, hvorfor Arendt protesterede så kraftigt mod at retssagen mod, Eichmann blev forsøgt gjort til en retssag mod antisemitismen gennem historien.

Carsten Bagge Lausten udfordrer i to artikler Arendts forståelse af Eichmann. Ved hjælp af perspektiver og begreber fra Jacques Lacan og Slavoj Zizek søger Lausten at give blik for Eichmann som sadist og kyniker. I forhold til antologiens titel er det disse to artikler som går mest direkte og indgående til spørgsmålet om, hvordan vi skal begribe Eichmanns karakter og det ondes banalitet.

Selvom undertegnede har svært ved at sluge Lacans begrebsapparat, så er Laustens to forsøg på at argumentere for et andet teoretisk blik på Eichmann begge interessante - og provokerende - korrektiver til Arendts opfattelse. Dette gælder også Laustens analyse af Eichmanns forvrængede opfattelse af Kants pligtetik.


To artikler tager afsæt i Arendts filosofi, men med fokus på nutidige og samfundsmæssige problemer. Arne Johan Vetlesen spørger, hvorvidt Arendts forståelse af ondskab også rækker i forhold til det folkedrab, som for nylig fandt sted i Bosnien. Som artiklen folder sig ud, glider fokus imidlertid mere og mere over i en engageret analyse og moralsk kommentar af især FN's moralske svigt i forhold til folkedrabets ofre. Og det er muligvis også mere interessant end artiklens oprindelige spørgsmål.

Vetlesen argumenterer for en meget strengere opfattelse af det ansvar, som det internationale samfunds repræsentanter bærer, end det traditionelt har været tilfældet. Deres moralske svigt bør ikke kunne bringes ud af verden med et par rapporter og en brødebetynget undskyldning. Vetlesen lægger op til retsforfølgelse og eventuel straf. Dette er virkelig en diskussion værd - og mon ikke man endda kunne have overvejet om 'tilskuernes' svigt kunne kaldes 'onde'?

Jacob Rendtdorffs artikel om moralsk blindhed har den fine ambition at se på den ureflekterede ondskab, der måtte hæfte ved moderne demokratiske samfund. Det er imidlertid svært at forholde sig til artiklens mere overordnede pointer, fordi den er gennemsyret af skødesløshed i dens bemærkninger om holocaust og af en problematisk mangel på kritiske kommentarer til de kontroversielle synspunkter, som Rendtdorff trækker ud af bl.a. Arendts og Sartres værker.

Med 'Ondskabens Banalitet' har vi fået en bog, som er rig på teoretiske diskussioner og filosofiske perspektiver. Bogens svaghed er omvendt forfatternes generelt noget spæde demonstration af viden om og vilje til at bygge refleksionerne på en kritisk indsigt i konkrete historiske studier af holocaust og personen Eichmann.

Thomas Brudholm er ph.d.-stipendiat på Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og Danmarks Pædagogiske Universitet.

Opret en profil, og få fri adgang til Politiken under valgkampen

Alle skal have mulighed for at træffe et oplyst valg, så derfor giver vi fri adgang til alle under hele valgkampen.

Opret profil

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden