Jens Kruuse er en sjælden skæbne i dansk pressehistorie, og historien fortælles med sympatisk åbenhed både i Finn Slumstrups og datteren Charlotte Strandgaards bog 'I lyset af glæde' (1996) og af Flemming Chr. Nielsen i dette udvalg af Kruuses journalistik gennem 30 år. Kruuse lagde an til akademisk lynkarriere: som 23-årig magister i litteratur, som 26-årig dr.phil. og dansk lektor ved Sorbonne i Paris, som 31-årig docent ved det nye universitet i Århus med udsigt til et litteraturprofessorat, populær ledende senior i Studenterforeningen og medarbejder ved Jyllands-Posten. Men store økonomiske armbevægelser førte til to styrtdyk. I 1942 blev Kruuse lynafskediget efter underslæb mod universitetet, og i 1948 blev han fyret som lærer på Askov Højskole efter nye bedragerier. Begge gange undgik han politianmeldelse, og gælden blev betalt af Jyllands-Postens langmodige redaktør, H. Hansen, der fra 1949 fastansatte den vidtløftige litterat. Ved denne løskøbelse fik bladet hals- og håndsret over ham, men det blev til velsignelse for begge parter. Kruuse drejede det til optimal frihed for sit talent, og bladet fik en ustyrlig, men trofast kulturredaktør, kritiker og stjernejournalist - elsket af læserne og en ubetalelig del af bladets profil.
Det ægte frisind
Lyt til artiklen
