Skulpturer er tunge og bundet til deres steder og materialer. Malerier er frie af deres omgivelser og kan forestille hvad som helst. Derfor rangerer skulpturen under maleriet i kunstnerisk ædelhed. Eller rettere gjorde. For denne vurdering, der er genkommende i historien senest i romantikken og moderne tid, kan modstilles af en anden. På den ene side kan skulpturens begrænsning gøres til dens dyd: Skulpturens form er det, den forestiller, mens maleriet blot illuderer. På den anden side er den tredimensionale skulptur (i hvert fald i sidste århundrede, men med rødder længere tilbage i historien) eksploderet i et hav af rumkunstformer, der har gjort den til den egentlige og herskende kunstform i dag, og som maleriet nu er en klar lillebror til.