0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den gamle, ny kritiker

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Slog Torben Brostrøm Frank Jæger ihjel? Han dansede i hvert fald med poetens kone Kirsten på Grand Hotel i Odense. Og det lige efter at han havde slagtet Cinna og andre digte. Vi har Brostrøms ord - i erindringsbindet Men dansen den går - for, at Jæger truede ham med tæsk den aften.

Det tror da fa'n, Brostrøm havde lige skrevet, at Jægers bog var fuld af »bravt mange depressive stemninger«, at den ofte var »noget privat og kryptisk«, at en del af digtene forekom »tankemæssigt ret ligegyldige«, ja, værre endnu, »mælet bliver halvt bjørnvigsk«. Og så var Brostrøm tilmed mødt op i selskab med Klaus Rifbjerg og Orla Bundgård Povlsen, fremtidens parnas. Er der noget at sige til, at Frank Jæger greb fat i fru Kirsten og tog hjem til Langeland for at drikke sig ihjel?

De fæle ord om Frank Jæger finder man i den antologi af anmeldelser, to yngre kolleger fra Information har udgivet som en forsinket gave til hans 75-års fødselsdag i forrige uge. Man finder dem også i det første af de tre bind udvalgte anmeldelser, Brostrøm selv tidligere har udgivet.

Både dengang og nu er disse vrisne optakter med til at tegne billedet af den venlige kritiker Brostrøm i hans aktivistiske år, da han var i færd med at skabe en bevægelse. Og en ny type anmeldelser.


Lyrikanmeldernes førsteviolin blev dengang trakteret af Tom Kristensen i Politiken. Forfatteren og cand.mag.en, der satte en ære i at være journalist og ophæve skellet mellem kritik og anmelderi. Men hans anmeldelser var begyndt at degenerere. De indskrænkede sig tit til tre lange citater og tre korte hurraer. Og den venlige ældre herre var ved at blive til det, Holberg kaldte en magister Rosiflengius, altså en, der uddelte sin ros i flæng.

Sådan var baggrunden, da Torben Brostrøm gjorde sin entre i 1956 og indførte noget enestående i Norden: en analytisk grundighed, som ellers kun tidsskrifter kunne rumme. Han havde det held at finde det eneste nordiske tidsskrift, der udkommer daglig, forklædt som avis, Information. Og dermed fik den danske aviskritik et ordentligt løft.

Anmelderen Brostrøm havde et ærinde. Han ville slå til lyd for en ny poesi. Derfor kunne der i starten falde knubbede ord som de ovenfor anførte om dem, der repræsenterede en gammel. Men polemikken løb han af sig og udviklede et stadig bredere register i sine omhyggelige og med årene også mere underfundige anmeldelser. Kernen i dem var og blev modtagelsen af de modernistiske lyrikere. Men som tiden gik, skrev han friere og varmere også om alt mulig andet litterært.

Panduros prosa og tv-teater er næppe det, der ligger Brostrøm nærmest. Biografi havde han i de første år højst et høfligt forhold til. Og litteratursociologer var ikke hans yndlinge. Men læser man, for at tage et eksempel fra dagens antologi, Brostrøms anmeldelse af John Chr. Jørgensens Panduro-biografi, får man et enestående præcist og generøst billede af et forfatterskab, en bog og en fagfælle.

Som årene er gået, og det, der engang hed 'den ny poesi' er blevet gammel, har Brostrøm i stigende grad flyttet sit anmeldertalent væk fra den næste ny poesi og over på det litteraturfag, som også er en afgørende del af den litterære institution. Det fag har i dag ingen bedre, mere opmærksom og rummelig iagttager end Torben Brostrøm.


I Brostrøms egne tre udvalg finder man også hans vigtige principielle artikler, først og fremmest den skelsættende 'Det umådelige mådehold'. Dem må man savne i dette udvalg af hans litterære kritik. Det er ikke den eneste alvorlige mangel.

Udgiverne har nemlig godt nok lavet titel- og personregistre, men har forsømt at forsyne bogen med noget så elementært nødvendigt og oversigtsskabende som en indholdsfortegnelse. Den fejl begik Brostrøm aldrig i sine egne udvalg. Personregistret hjælper ikke meget. Det er lavet af en computer, der ikke skelner mellem forfattere til anmeldte bøger og navne, der bare er nævnt i forbifarten.

Udvalget af anmeldelser er ordnet strengt kronologisk. Så hvis man ved, hvornår en bestemt bog er udkommet, er det nemt at blade efter og se, om Brostrøm har anmeldt den, hvis altså anmeldelsen er udvalgt. Men der er ikke megen hjælp til overblik og temaer i den brostrømske kritik at hente i den udgivelsesform. Dagens bog antologiserer Brostrøms anmeldelser fra de seneste sytten år, som han ikke selv har samlet op. For de 28 år indtil da yder hans egne tre samlebind en bedre hjælp til læserne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce