0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stakkels soldater

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politikerne har svigtet soldaterne, og det risikerer at forringe vores alle sammens sikkerhed på lidt længere sigt.

Sådan lyder i kort form budskabet i Danmarks Radio-journalisten Tage Baumanns nye sympatiske bog om de udfordringer, militæret og især soldaterne står over for de kommende år.

'Kriger i åbent landskab' er helt tydeligt båret af en stor sympati, for ikke at sige hengivenhed, over for de væbnede styrker og en tilsvarende utilfredshed og mistillid til de politikere, der bestemmer over dem.

Politikerne lader ofte soldaterne i stikken i jagten på god presse og gode meningsmålinger, skriver Baumann, og det skal nok passe. Men i virkeligheden peger mange af Baumanns eksempler på et mere generelt problem.

For når politikerne viger tilbage fra at kalde en spade for en spade og en krig for en krig, er det jo langtfra kun et problem for soldaterne, men i virkeligheden et bekymrende tegn på, at hele den struktur, folkeretten og det internationale retssystem er bygget op omkring, er forældet.

Baumann er, skal det retfærdigvis siges, flere steder inde på dette mere generelle problem, men mange gange lader han alligevel soldatens snævre optik dominere lidt for meget.

Det gælder for eksempel, når han som et hovedproblem i forbindelse med Kosova-krigen i 1999 anfører, at usikkerheden omkring en missions art ville skade soldaternes moral, hvis de bliver taget til fange. Var det virkelig det værste ved, at man ikke turde kalde det en krig?


Men bortset fra den slags ting - og forfatterens sine steder lidt sælsomme sprog, med begreber som 'Terrorland' og 'Hitlertid' - påpeger Baumann mange interessante ting.

Det gælder ikke mindst hans pointe om, at militæret per natur ikke kan lide ulige kampe og derfor ikke er begejstret for den type internationale politiopgaver, de i stigende omfang bliver sat til.

Til forskel fra politiet, hvis hele idé er at sikre statens magtmonopol, foretrækker militæret en jævnbyrdig partner, hvad der efter Sovjetunionens sammenbrud ikke er den store udsigt til, at det får.

Det er givet et problem eller rettere noget, der kræver en stor omstilling, og selv om Baumann efter min mening overvurderer og romantiserer det, han kalder 'krigerkulturen', har han fat i noget her.

Problemet underbygges både af den imponerende samling interview, han har lavet til bogen - fra den britiske professor i militærsociologi Christopher Dandecker til israeleren Martin van Creveld - og af de forbløffende rekrutteringsproblemer, han kan berette om.

For ganske vist var jeg klar over, at det ikke ligefrem væltede med frivillige til hæren, men at der sidste år var næsten 50 procent flere unge tyskere, der valgte at blive militærnægtere, kom alligevel bag på mig, på samme måde som at Belgien åbenbart har besluttet at rekruttere soldater uden for landet.

Om løsningen så ligger i højere løn, bedre forhold eller dygtigere politikere, kan diskuteres, men Baumanns overordnede ønske om en lødig debat om fremtidens soldaterrolle kan man dårligt andet end tilslutte sig.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement