I andet bind i den nye udgave af Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie fortæller Lotte Hedeager om perioden fra ca. 200 f. Kr. til 700 e. Kr., dvs. størstedelen af jernalderen. Jernalderen er en overgangsperiode. Det er arkæologien, der er grundlaget for vor viden. Der er spektakulære fund som Dejbjergvognen, Gundestrupkarret, Hobybægrene, og naturligvis de berømte guldhorn, som gik tabt ved tyveriet i 1802. De mange gravfund giver en fornemmelse af elitens normer og den sociale orden. Mindre iøjnefaldende fund af stolpehuller og affaldsdynger kan fortælle om dagligdagen. Dertil kommer, at landskabet selv rummer oplysninger om jernalderens levevilkår. Men det er ikke arkæologi det hele; en sjælden gang dukker Danmark og danske forhold op i klassiske og sen-antikke kilder. Desuden kan romerske forfatteres oplysninger om germanske stammers levevis i nogle tilfælde være relevante for Danmark. Historikere og arkæologer har altid gerne villet have jordfund og skriftlige kilder til at passe sammen. Ofte er resultatet blevet hasarderede konstruktioner og uholdbare generaliseringer. Det gælder også Lotte Hedeagers oprindelige fremstilling fra 1988, der var præget af en trang til ukritisk at kombinere arkæologiske fund med klassiske og senantikke forfattere samt nordiske middelalderkilder fra et langt senere tidspunkt.
Forbedret Danmarkshistorie
Lyt til artiklen
