0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forbedret Danmarkshistorie

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I andet bind i den nye udgave af Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie fortæller Lotte Hedeager om perioden fra ca. 200 f. Kr. til 700 e. Kr., dvs. størstedelen af jernalderen.

Jernalderen er en overgangsperiode. Det er arkæologien, der er grundlaget for vor viden. Der er spektakulære fund som Dejbjergvognen, Gundestrupkarret, Hobybægrene, og naturligvis de berømte guldhorn, som gik tabt ved tyveriet i 1802.

De mange gravfund giver en fornemmelse af elitens normer og den sociale orden. Mindre iøjnefaldende fund af stolpehuller og affaldsdynger kan fortælle om dagligdagen. Dertil kommer, at landskabet selv rummer oplysninger om jernalderens levevilkår.

Men det er ikke arkæologi det hele; en sjælden gang dukker Danmark og danske forhold op i klassiske og sen-antikke kilder. Desuden kan romerske forfatteres oplysninger om germanske stammers levevis i nogle tilfælde være relevante for Danmark.

Historikere og arkæologer har altid gerne villet have jordfund og skriftlige kilder til at passe sammen. Ofte er resultatet blevet hasarderede konstruktioner og uholdbare generaliseringer.

Det gælder også Lotte Hedeagers oprindelige fremstilling fra 1988, der var præget af en trang til ukritisk at kombinere arkæologiske fund med klassiske og senantikke forfattere samt nordiske middelalderkilder fra et langt senere tidspunkt.


I nyudgaven er teksten adskillige steder rettet til det bedre. Det gælder således afslutningskapitlet, hvor førsteudgavens dunkle lyrisk-romantiske gisninger over Lejre og skjoldungerne er blevet omskrevet til et relevant og interessant essay om skjoldungerne mellem myte og virkelighed, hvordan myten blev gjort til en del af dansk identitet.

Et helt nyt kapitel angår de epokegørende udgravninger i Gudme på Fyn, hvor der indlysende har været tale om et vigtigt politisk og sakralt centrum. Afsnittet er nøgternt og oplysende.

Også kapitlet om handelspladsen Dankirke ikke langt fra Ribe og handelsforbindelserne i Nord- og Østersøområdet er blevet meget bedre, renset for de hasarderede gætterier, som skæmmede den oprindelige version.

Derimod er afsnittet om stormandsgravene på Stevns ikke væsentlig ændret, hvad undertegnede finder burde have været tilfældet. Ikke alene sættes gravene vilkårligt i forbindelse med senantikke forfatteres oplysninger om danernes formodede erobring af Danmark, der konstrueres et helt system af europæiske politiske og merkantile alliancer ud fra det formodede politiske centrum i Østsjælland.


Lotte Hedeager er en god fortæller, der formår at overføre sin fascination af stoffet til læseren. Og netop fascinationen af de dramatiske historier som både arkæologien og de skriftlige kilder fortæller, er måske årsagen til, at fantasien i nogle tilfælde er løbet af med hende, selv om hun uden tvivl har ret i, at historikere og filologer har været tilbøjelige til at undervurdere konsistensen i den sagnhistoriske tradition.

Med de foretagne revisioner, der kunne have været mere omfattende, har bindet vundet i kvalitet. Engagementet og fascinationen er der stadig, fantasien er blevet tøjlet, hvad der er en gevinst. Og så må man endnu en gang glæde sig over de mange smukke billeder.