0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Besindigt syn på Kina

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et kvart århundrede efter det afgørende kursskifte i Den Kinesiske Folkerepublik, der fulgte umiddelbart i kølvandet på Mao Zedongs død i 1976, har fhv. chefredaktør ved Jyllands-Posten og JydskeVestkysten Nils Thostrup sat sig for at reflektere over de observationer, han har gjort under talrige rejser i Midtens Rige gennem snart tre årtier.

Hans interesse for landet begyndte, da han i 1974 fulgte daværende statsminister Poul Hartlings Kina-besøg - den rejse, som blev berømt på grund af Hartlings samtaler med Mao »på et højt intellektuelt niveau«, som statsministeren siden betroede dansk presse.

Resultatet er blevet bogen 'Kina bag spejlet', hans fjerde udgivelse om emnet siden 1985. Thostrup er ikke Kinaekspert i den klassiske akademiske forstand. Han iagttager og beskriver sit emne med en snusfornuftig journalistisk indstilling og formidler viden på en jordnær og tilbagelænet facon, så også bredere målgrupper kan være med. Konkrete oplevelser mixes med viden, han har hentet fra relevant faglitteratur, uden at det går ud over den meget letfordøjelige form i formidlingen.


Denne kombination er bogens styrke. Den er båret af en betydelig indsigt i klodens ældste civilisation, som er sjælden i den metiér, som Thostrup har ladet sig pensionere fra. Man fornemmer, at forfatteren endelig har kunnet få luft for synspunkter, som ville have været politisk ukorrekte på lederplads i de aviser, han i en lang årrække var redaktør på.

At driste sig til at mene, at der også er sket en positiv samfundsudvikling under 25 års kinesisk reformpolitik, trods den lejlighedsvise undertrykkelse og forfølgelse af dissidenter, hører vel stadig til det mest kætterske, der tænkes kan i danske opinionsmiljøer.

Ingen dansk minister eller politiker kan vende hjem fra et besøg i Beijing uden at have forberedt den rituelle afsyngelse om nødvendigheden af at forbedre menneskerettighederne. Thostrup modsiger ikke disse kritikere, men bidrager med besindige beskrivelser af forandringerne i Kina og siger så:

Overgrebene på menneskerettighederne skal kritiseres, men kritikken må ikke spærre for en pragmatisk anerkendelse af de betydelige fremskridt, der er sket siden Maos død.


Udgangspunktet for forfatterens observationer er den permanente modsigelse og de evige paradokser, som må møde den, der studerer et stort og komplekst samfund med andre hensigter end blot at søge sin egen forudfattethed bekræftet.

Det gennemgående budskab er, at det går skidt i Kina på enkelte områder, men over en længere årrække er der sket enestående og markante forbedringer af kinesernes hverdagsliv. Mon den siver ind hos vor udenrigsminister?

Og hvor mange danskere er f.eks. parate til at sluge denne her pointe: at langt de fleste menige kinesere fortrækker at leve under magtfuld, autoritær, men trods alt kompetent ledelse, og at de endnu ikke har noget forhold til individuelle frihedsrettigheder, som vi kender dem i Vesten.

Dansk debat om Kina behøver en sådan udgivelse. Der er stof til provokationer i den, javist, men de er ønskelige.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce