Blandt psykiatriinteresserede behøver den svenske psykoanalytiker Johan Cullberg næppe videre introduktion: med bøger som 'Kris och Utveckling' (1975) og 'Dynamisk Psykiatri' (1984) har han for længst markeret sig som en fornem eksponent for en på samme tid rummelig, lydhør og stringent tilgang til menneskepsyken og dens smertelige vildfarelser. Cullberg er i udgangspunktet freudiansk funderet, men formår bedre end flertallet af sine kolleger at fange nuancerne i sit store og modsætningsfyldte fag: Dels holder han kritisk hus med tidens reduktionistiske slendrian, dels formår han om nogen at pejle psykiatriens krævende placering mellem individ, samfund, historie og kultur. I sit nyeste udspil tematiserer han således psykosebegrebet fra både biologiske og humanistiske vinkler, og jeg kan godt afsløre med det samme, at også denne bog er en født klassiker, eftersom den vidende og med stor stilistisk tæft formår at give en balanceret introduktion til et fænomen, som ret beset har lige så stor adkomst til hjernefysiologi som til f.eks. kulturhistorie og sociologi.
Mellem himmel og jord
Lyt til artiklen
