Jens Normann Jørgensen anerkender ikke, at den ene form for sprog er bedre end den anden, eller at den ene persons sprog er bedre end den andens. I indledningen til bogen 'En køn strid', som han står som redaktør, forkaster han mangelsynet, altså den opfattelse at nogle skulle være bedre til sproglig udøvelse end andre - det giver ikke noget særlig interessant billede af menneskers sprogbrug, mener han. Mangelsynet er »den fremherskende forestilling om sproglig variation i den danske offentlighed og i vid udstrækning også i uddannelsessystemet«. Med det forsøger skolevæsenet angiveligt at afvikle sproglig variation. Jens Normann Jørgensen er talsmand for sociolingvistikkens differenssyn og dominanssyn: det at man analyserer og beskriver sproglige variationer, men uden at vurdere om det ene er bedre end det andet. I stedet kan man fokusere på, hvordan vi benytter de forskellige sprogformer til sociale formål, f.eks. til at dominere hinanden. Sociolingvistikken ser sprogbrugernes adfærd som social og systematisk: »Det ligger altså i den sociolingvistiske opfattelse af variationen, at den dækker over målrettet adfærd. Sprogbrug sker med en hensigt fra sprogbrugerens side, f.eks. at udøve magt, at søge oplysning, at underholde eller at videregive en holdning«.
Magt og nærhed
Lyt til artiklen
