Mette Dalsgaard (f. 1948) er slavisk filolog, nærmere betegnet specialist i russisk litteratur, særlig den fra begyndelsen af det nu forrige århundrede. Som hun skriver i sit forord, bliver det trættende at starte forfra, hver gang man formidler sit fag. Derfor har hun nu udgivet en smuk og veloplagt bog om den russiske litteraturs sølvalder - for den uindviede, men interesserede offentlighed. Titlen 'Lad os blive som solen' er fra et programdigt af Konstantin Balmont. Navnet 'sølvalderen' lægger op til, at der også var en guldalder. Den stod Pusjkin og hans samtidige for i begyndelsen af det 19. århundrede. Den russiske sølvalder (1890-1917) er kendetegnet ved samarbejde og afsmitning mellem kunstarterne. Både musikken, malerkunsten og arkitekturen var medspillere for sølvalderens digtere. De delte sig i bevægelser og kliker og er også siden af litteraturhistorien blevet rubriceret i tre hovedgrupper: symbolisme, akmeisme og futurisme. De introduceres og karakteriseres let, rammende og så pædagogisk, at man ikke mærker pædagogikken. Det er en ikke ringe kunst. Sølvalderens hovedpersoner er for manges vedkommende ikke helt ukendte for en vestlig offentlighed, nogle er endda blevet fælles kulturgods: Aleksandr Blok, Anna Akhmatova, Osip Mandel'sjtam, Vladimir Majakovskij, Boris Pasternak, Marina Tsvetajeva.
Russisk elegance
Lyt til artiklen
