Derrida går et sted i rette med mesteren Flaubert på grund af hans amatøragtige begejstring for Spinozas teologisk-politiske traktat. Man har - ved genudgivelsen af Foucaults tiltrædelsesforelæsning 'Talens forfatning' - lyst til at begå de samme fejl som Flaubert: ekstatisk udbryde »pragtfuldt! Storslået!«, og lade det blive ved det, når nu petitanmeldelsen alligevel aldrig vil kunne yde teksten retfærdighed. Men der skal dog være plads til at takke Gosvig Olsen samt Reitzels Forlag for genudgivelsen og den forbedrede oversættelse af Foucaults i mange år næsten uopdrivelige forelæsning, samt en lille forelæsningsrapport fra 1971, det første år efter indsættelsen som professor ved Collège de France, nyklassikeren 'Nietzsche, genealogien, historien', samt den transskriberede version af en kort samtale Gosvig førte med Foucault i 1981. De tre (fire) tekster leverer alle et værdifuldt supplement til de mange oversættelser af Foucaults større studier og hovedværker, der er kommet på dansk de senere år. De markerer et af mange skred og tærskler i Foucaults tænkning: en programmatisk og metodologisk serie af overvejelser og udkast til en ny forskningsdagsorden, genealogiens frembrud, det vil meget forkortet sagt sige studiet af den videnskabelige skrifts fremkomst- og distributionsbetingelser. I et land, hvor mange publicerer for meget, og få for lidt, er det en ubetinget glæde at bevidne endnu en fordanskning af den Michel Foucault, der aldrig nåede at overfodre verden med sin tale og skrift.
Ordentlig tale
Lyt til artiklen
