0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farfars testamente

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingne
Foto: ingne
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den schweiziske psykiater C.G. Jung tilbragte det meste af sit voksenliv med at aflære sine naturvidenskabelige remser og i stedet gå på opdagelse i filosofi, mystik, myter og spiritualitet, som med tiden kom til at danne klangbund i hans labyrintiske og på mange måder betagende analytiske psykologi.

I særdeleshed efter bruddet med Sigmund Freud i 1913 tog hans personlige og faglige udvikling fart, og mens Freud med tiltagende forfærdelse så sin elev synke ned i »okkultismens sorte slamflod«, beskrev Jung sin tidligere læremester som »en typisk repræsentant for den materialistiske epoke, hvis håb det var engang at løse verdensgåderne i et reagensglas«.

Jungs indflydelse forblev ganske vist marginal i forhold til psykoanalysens allestedsnærværende faderfigur, men det jungianske tankegods har alligevel formået at holde sig vågent og vitalt - i højere grad end det blev tilfældet for en anden ulydig elev som Wilhelm Reich.


Også i Danmark findes der en fin jungiansk tradition, ja, et helt lille miljø med velestimerede frontfigurer som Eigil Nyborg, Ole Vedfelt og Pia Skogemann.

Disse - og en håndfuld praktiserende kolleger - giver nu deres bud på et tidssvarende 'jungiansk blik', en række højst forskelligartede punktnedslag i det 21. århundredes teori og metode: fra Karsten Sejr Jensens overvejelser om jungianismens fraværende Pan-figur til Skogemanns introduktion til selvets symboler i et moderne demokrati - fra Misser Bergs rapport fra en række 'drømmeseminarer' i årtusindskiftets København til Nyborgs (fine) erindrindringsglimt fra kredsen omkring Jung i 1950'ernes Zürich.


'Symbol, analyse, virkelighed' er tematisk og stilistisk en lovlig broget affære, og personligt finder jeg bogens kliniske cases (ikke mindst Lotte Bastrup-Madsens velskrevne indlæg om arbejdet med en psykosenær dreng) langt de mest substantielle.

Også Ole Vedfelt er dog dejlig bred i sin udfoldning af en 'kybernetisk psykologi', mens flere af de mere fritsvævende kapitler klirrer så selvsikkert med det jungianske arvesølv, at man vist skal tilhøre de betroedes snævre kreds for ikke at finde projekt og tone en knivspids esoterisk.

Er man nysgerrig på Jungs sære og fascinerende univers af drømme, arketyper, symboler, skygger og kollektivt ubevidste, er bogen imidlertid rigeligt et studie værd.

Som i enhver antologi svinger niveauet fra det middelmådige til det glimrende - men alle bidrag er læseværdige og giver gode indblik i, hvordan tredjegenerationsjungianerne forvalter den tunge arv, farfars viltre testamente.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce