0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvorfor engelsk?

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Latin var tidligere det internationale magtsprog, som blev brugt af de forskellige landes elite. Nu har engelsk overtaget rollen som verdenssprog og vel at mærke også på græsrodsplan.

Ingen har officielt besluttet det - sådan er det bare blevet. Hvorfor og hvordan får vi svar på i en bog af svenskeren Jan Svartvik, oversat af Jan Katlev for Politikens Forlag.

Engelsk er kun verdens andetstørste sprog - set i forhold til, hvor mange der har det som modersmål. Det største er kinesisk med spansk, hindi og arabisk på henholdsvis tredje-, fjerde- og femtepladsen. Tysk og fransk kommer først som nummer 10 og 11 - efter portugisisk, bengali, russisk og japansk.

Men som kontaktsprog er engelsk altså nummer ét. Hver femte borger i verden har kendskab til engelsk, og flere og flere efterspørger viden om det.

Det engelske sprogs dominans er blandt andet opstået ved, at engelsk i USA og Australien og New Zealand har fortrængt de oprindelige sprog, der i dag lever en hensygnende tilværelse.

I dag findes der omkring 5.000 forskellige sprog i verden, men i løbet af 100 år vil omkring halvdelen af dem være forsvundet.

Hver anden uge dør endnu et lokalt sprog - til skade for verden globalt set. For hvert sprog skærer virkeligheden på sin helt egen måde og udgør summen af en kollektiv erfaringsramme.

Derfor bliver hele verden fattigere, hver gang vi mister et sprog.


Behovet for et verdenssprog er gammelt, og ideen om at skabe et internationalt kunstsprog går helt tilbage til 1600-tallet.

For ulempen ved, at det er et nationalt sprog, der er blevet ophøjet til verdenssprog, er især, at indfødte engelsktalende så ikke lærer andre sprog, og at de har en fordel i forhandlinger med folk fra andre sprog, som altid hæmmes af et vist sprogligt handicap.

Især fordi mange er tilbøjelige til at overvurdere deres egen beherskelse af det engelske sprog.

For engelsk er langtfra så let, som mange tror. Det er svært at stave, har en udistinkt udtale; grammatikken er vanskeligere, end de fleste tror, og de færreste behersker mere end en tiendedel af ordforrådet i engelsk.

Grundene til det engelske sprogs dominans er således ikke sproglige, men politiske, kulturelle, økonomiske og ikke mindst: geografiske.

Det britiske imperium bragte sproget med ud til alle dele af verden, ikke mindst Syd- og Sydøstasien. Og de sidste 50 år har USA's førende position - politisk, økonomisk, militært, teknologisk og videnskabeligt - også ført til sproglig førerposition.

I nogle samfund øger det ens position at beherske de stærkes sprog, f.eks i Sydafrika. Og nogle erhverv eller brancher ser det som et led i globaliseringen at overtage engelske ord og udtryk ufordøjet i deres egne nationalsprog.


Politikens bog om engelsk' indeholder en historisk oversigt over det engelske sprogs udvikling, fra det begyndte at skille sig ud fra de germanske dialekter omkring år 450, over oldengelsk og middelalderengelsk frem til det moderne sprog og fremtidens engelsk, der sandsynligvis kommer til at omfatte flere lokale varianter.

Allerede i dag findes engelsk i et utal af varianter: Ud over hovedvarianten amerikansk er der adskillige etablerede, forenklede blandingssprog (kreol- eller pidginsprog) bl.a. på Jamaica, i Surinam og Ny Guinea.

Også i EU-korridorerne er det mest talte sprog allerede nu: engelsk med accent.

Bogen indeholder også et kapitel om engelske lån i dansk. Her konkluderer Svartvik/Katlev:

»Et sprogs livskraft stammer fra ydre faktorer som politisk, økonomisk, kulturel og videnskabelig viden hos dem, der bruger sproget (...) Et sprogs chancer for at overleve afhænger af, hvor meget det bruges, og i hvor mange funktioner det bruges«.

Og han afviser, at nogen institution skulle kunne styre, hvor meget sproget bruges, eller hvordan det ser ud: den i universitetskredse politisk korrekte laden stå til-holdning.

Men 'Politikens bog om engelsk' er en fagligt kyndig, velskrevet og veldisponeret bog om det sprog, der er blevet allemandseje, men som de fleste ved langt mindre om, end de tror.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce